23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Ismael Akram færdiguddannet som murer hos Skou Gruppen

Solstrålehistorie: Den syriske flygtning Ismael Akram kom til Skou Gruppen for seks år siden med et ønske om at komme ind på arbejdsmarkedet og lære det danske sprog.

I dag er Ismael udlært murer med fast job hos Skou Gruppen, og han taler imponerende godt dansk!

I starten af 2015 havde Ismael Akram kun været i Danmark i få måneder efter sin flugt fra Syrien, da mentor- og støttekorpset Restart tog kontakt til Martin Skou Heidemann, direktør i Skou Gruppen. De ville høre, om Ismael kunne komme i virksomhedspraktik parallelt med sin sprogundervisning i dansk. Ismael, der ikke kunne et ord dansk, fik arbejdstøj med hjem og besked på at møde på en byggeplads dagen efter. Han fik hurtigt etableret sig som en pligtopfyldende og hårdarbejde medarbejder, og virksomhedspraktikken udviklede sig til fastansættelse som arbejdsmand. Der skulle dog ikke gå længe, før Ismael søgte om at komme på erhvervsskole for at uddanne sig til murer

Ismaels far havde arbejdet som murermester i Syrien i 30 år. Nogle gange hjalp han sin far med at mure, mens han studerede til advokat på Damaskus Universitet. I Danmark fik han så chancen for at vende tilbage til murerfaget, som han kendte, og den chancen greb han på flotteste vis. På skolen udmærkede han sig med flotte karakterer, og han blev ansat som murerlærling hos Skou Gruppen.

I dag er Ismael færdiguddannet som murer med fast job hos Skou Gruppen.

Vi er glade på Ismaels vegne over, at han har nået sit mål om at blive en dygtig murer med fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Ismael har været nysgerrig og opsøgende fra dag ét, og vi er imponerede over, at han har lært at tale så godt dansk på seks år. Og så er vi selvfølgelig vildt stolte over, at Ismaels rejse og flotte udvikling er foregået her hos os.

Stort tillykke Ismael!

Skou Gruppen A/S
Kærvej 34
2970 Hørsholm
Hørsholm Kommune
Danmark
CVR nummer: DK26654653
P nummer: 1002020845

Kontaktperson

Martin Skou Heidemann
Adm. direktør, Partner
+45 28358015 ms@skougruppen.dk

Send til en kollega

0.047