Derfor er BIM-standarder vigtige
Der tales meget om BIM-standarder og om deres udbredelse i Danmark. Her kan du læse mere om, hvad en BIM-standard er, men også hvorfor de er vigtige - ikke mindst i forbindelse med en øget efterspørgsel efter mere bæredygtigt byggeri.
BIM (Building Information Modelling) er en måde at digitalisere byggeprocesser og deres informationer på. Igennem hele byggeriets livscyklus fra idé til nedrivning kan digitale informationsmodeller være omdrejningspunkt for alle byggeprojektets aktiviteter og for samarbejdet mellem de forskellige parter.
Hvad er en BIM-standard?
BIM-standarderne er med til at forstærke det digitale samarbejde både nationalt og internationalt. BIM-standarder angiver en fælles referenceramme for arbejdet med BIM ikke bare i Danmark, men i hele den europæiske bygge- og anlægsbranche. Standarderne kan danne grundlag for de krav, der stilles til informationer og processer i et byggeri. De kan også sikre muligheden for at kunne samarbejde med udenlandske aktører, og endelig kan standarderne ofte anvendes som grundlag for udvikling af software-løsninger.
På den måde er BIM-standarderne med til at udbrede de digitale processer og metoder i branchen.
Som udgangspunkt er standarder frivillige at bruge, men en standard kan gøres obligatorisk, hvis den skrives ind i lovgivningen. Dette gælder både nationalt og på EU-plan. BIM-standarder vedtages i de internationale og europæiske standardiseringsorganer ISO-, IEC- og CEN.
BIM-standarderne kan være omfattende dokumenter. Standarderne kan både være meget specifikke (fx en specifik datastruktur for udveksling), eller de kan være meget overordnede (fx kravstillelse og overordnet håndtering af byggeriets informationer i hele processen). Standarderne laves ud fra konsensusdiskussioner, og det tager ofte ca. tre års bearbejdning i de respektive komitéer og arbejdsgrupper, før en foreslået BIM-standard endeligt kan vedtages.
En af standarderne vedrører Dokumenthåndtering og Metadata. Den består af 3 delstandarder inden for en IEC/ISO 82045-serie på i alt 273 sider. Heraf er det kun forsiderne på del-standarderne, der er oversat til dansk. Et andet eksempel på en vigtig BIM-standard er EN ISO 19650-1, som handler om at stille IKT-krav samt EN ISO 19650-2, som handler om, hvordan man opfylder IKT-kravene. Også disse to standarder er komplekse og omfattende og har været flere år undervejs.
Hvorfor er BIM-standarderne vigtige?
BIM-standarderne er vigtige, fordi de giver entydighed og orden i en kompleks, digital byggeproces. Man refererer til BIM-standarderne i alle dele af den europæiske byggesektor. I Danmark ligger indholdet af IKT-bekendtgørelserne og den danske BIM-praksis tæt op ad fx de senere udviklede BIM-standarder 19650-1 og -2. I de nyeste Molio-udgaver af IKT-specifikationer og IKT-procesmanual på engelsk (som er lige på trapperne), refereres der til begreber, som er anvendt i disse standarder.
Hvordan kan man arbejde med BIM-standarderne i Danmark?
Der findes flere praksisudviklede værktøjer, der er udviklet af branchen og som i større eller mindre grad er baseret på BIM-standarderne. Disse værktøjer kan derved være med til at udbrede anvendelsen af BIM-standarderne i branchens processer og samarbejder og gøre standarderne tilgængelige, anvendelige og værdiskabende.
Molio har i samarbejde med arbejdsgrupper fra branchen lavet en række IKT-værktøjspakker, der i høj grad følger de internationale standarder og som dermed så vidt muligt gør BIM-standarderne operationelle i den danske byggebranche. Når der i den danske bygge- og anlægsbranche tales om en standard for Dokumenthåndtering (A104), IKT-specifikationerne (A102) og IKT-Procesmanualen (A402), så refereres der til Molios værktøjspakker, som i stor udstrækning er i overensstemmelse med de internationale BIM-standarder og som imødekommer de krav, der er skrevet ind i IKT-bekendtgørelserne i Danmark.
Se hvordan du køber at abonnement på Aftale og kommunikation, hvori de nævnte værktøjspakker indgår.
Hvad er sammenhængen mellem BIM-standarder og bæredygtighed?
BIM-standarder er et vigtigt middel til at få mere bæredygtighed i byggeriet.
I dag er både informationsstruktur og data for bæredygtighed ikke særligt standardiserede, fordi de digitale strukturer og terminologien vedrørende bæredygtighed ikke er helt på plads. Så længe man kalder tingene noget forskelligt i de forskellige lande, i lovgivning og blandt virksomhederne, er det sværere at få pålidelige egenskabsdata. Dermed er det også svært at lave databaserede og automatiserede simuleringer og livscyklusanalyser af de faktiske bæredygtighedsparametre. For resultaterne vil i høj grad blive fortolket og dermed give et mere tilfældigt og tvetydigt grundlag for en simulering.
Man er i fuld gang med at få den digitale informationsstruktur og principperne for et fælles sprog for de egenskaber, der knytter sig til et produkt på plads. Når dette lykkes, kan man sikre, at de data, man modtager og arbejder ud fra i den enkelte byggesag, er data, som er entydige. Det er også data, som har en klar reference og som man kan forstå på den samme måde på tværs af virksomheder og landegrænser. Dette giver mulighed for at lave simuleringer, der giver entydige og dermed troværdige resultater.
Molio er involveret i dette arbejde.
