23948sdkhjf

Personrækværk, der afspejler både historie og sikkerhed

| Medlemsnyhed | Indrykket af DAV NORDIC A/S

Nordhavns nye bykvarter, Sundmolen Vest, er en omdannelse af et tidligere kajområde. Bydelen får en arkitektonisk stil, som DAV NORDICs rækværker er med til at underbygge.

Nordhavns nye bykvarter, Sundmolen Vest, synliggør København Kommunes arkitekturpolitik, hvis hovedmål er et ensartet udtryk. 

 Der i samspil med DAV NORDICs  massive og rustikke rækværker, skaber sikkerhed for de færdene, uden at påvirke den overordnede bygningskunst.

Harmonisk fremtoning i det levende byrum

Sundmolen på Københavns Nordhavn er et igangværende projekt. Projektet er startet tilbage i år 2015, hvor M.J. Eriksson A/S satte underskrift på, at de som totalentreprenør skal udføre anlægsarbejderne til en ny bydel for bygherren, By og Havn. Sidenhen er en række underentreprenører blevet involveret i de forskellige etaper af projektet og DAV NORDIC hjælper således JORTON, der har broentreprisen, med at levere og montere rækværker på i alt 7 broer i området.

Rækværkerne er fremstillet i galvaniseret fladstål med vertikale balustre som udfyldning. Helt særligt er det, at de traditionelle enkeltstående sceptre på fodplader her er udskiftet med en massiv og gennemgående 20 mm fodplade. Rækværkerne er i broernes fulde længde med sektioner på 6 og 7 meter. Det giver en samlet vægt på over 700 kg. pr emne. Rækværkets robuste og massive udtryk afspejler dermed områdets historik, uden at stjæle fokus fra områdets nymoderne design.

​Rækværkerne er desuden designet med indbygget LED-lysbånd under den massive fodplade. Lyset er med til at skabe rum og stemning, uden ej heller at gå på kompromis med sikkerheden. 

 

Byggeplads på en halvø

Det nye byområde, Sundmolen Vest i Nordhavns-kvarteret, er taget i brug efterhånden som boligerne er færdigbygget. Kombination af, at området ligger på en halvø og kun ganske få hovedårer tillader færdsel frem og tilbage giver udfordringer, idet den daglige  trafikafvikling herved bliver essentiel. Løsningen for, at både beboere i området og de entreprenører der udfører anlægsarbejderne, kan færdes, er blevet, at kun en til to broer bygges ad gangen– og broerne bliver bygget i det flow resten af byggeriet tillader det.

​Projektleder, hos JORTON, Flemming Visbech forklarer: ”Der er ingen af os (red: entreprenører), der har ret meget plads at bygge på og netop fordi, at pladsen er trang, bliver det uhyre vigtigt at vi alle sammen overholder de aftaler og tidsplaner som er lagt. Vi er en lille del af et stort tandhjul. Forsinkelser duer bare ikke. DAV NORDIC har overholdt den aftalte tidsplan og leveret præcis det, der er blevet bestilt. Det har virkelig hjulpet os!”

 

Præcisionsarbejde under montage

For at opnå udtrykket i området, er rækværkerne valgt med en massiv fodplade og balustre direkte påsvejst. Valget gør montagen ekstra udfordrende, fordi først kantbjælkerne og dernæst rækværkerne, må udføres helt præcist. Det er ikke muligt at tilpasse nogle af delene på stedet.

Hver bro er derfor opmålt og genskabt som tegning. Hermed kunne både JORTON og DAV NORDIC planlægge detaljerne hjemme på kontoret. Enhver optimering har været hilst velkomment, så det er aftalt, hvor armeringsjern er placeret for at undgå unødigt borearbejde i kantbjælken og den omhyggelige planlægning har tilmed betydet, at JORTON og DAV NORDIC i fællesskab har sænket tolerancen 50 mm lavere (!) end, hvad bygherre oprindeligt havde godkendt.

Når kantbjælkerne er færdigstøbte, er de blevet kontrolmålt og først dér, er rækværkerne sendt i produktion. Med fokus på godt samarbejde og præcision, både før og under montage er det høje ambitionsniveau nået indtil nu, hvor 4 ud af de 7 broer er færdigmonteret.

”Det har været dejligt, at der har været de samme montører fra DAV NORDIC. De er glade og de kriger på med krum hals. De har leveret et arbejde, der bliver rost af både arkitekt og bygherre. ” slutter projektleder hos JORTON Flemming Visbech.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
DAV NORDIC A/S

Tietgensvej 12
8600 Silkeborg
Danmark
DAV NORDIC A/S

Send til en kollega

0.079