23948sdkhjf

Vejrstation til Det Kongelige Teater

| Medlemsnyhed | Indrykket af Hans Buch A/S

Da Det Kongelige Teater rakte ud til Hans Buchs metrologiekspert Kristian Kristensen var der ikke langt fra idé til løsning. Opgaven lød på en transportabel vejrstation til at understøtte sikkerheden under teatrets udendørsforestillinger.

Udfordringen: En transportabel vejrstation til udendørsteater

Det var ikke en hvilken som helst kunde, der kontaktede Hans Buch i midten af 2020. Løsningen derimod var Hans Buchs meteorologiafdeling allerede mere end almindelig bekendt med. Opgaven lød på en transportabel vejrstation, der nøjagtigt og pålideligt kunne måle vindretning, - hastighed, -styrke og nedbør.

Kunden var Det Kongelige Teater. De havde længe havde efterspurgt  en optimal løsning til at understøtte sikkerheden under deres store årlige udendørsforestillinger ved Moesgaard Museum nær Aarhus og i Dyrehaven i København.

Kravene til Hans Buch var således simple, men specifikke. Vejrstationen skulle ud over at kunne måle vind og nedbør, være transportabel, give mulighed for at lave dataudtræk til statistik – og så skulle den være let at betjene og fleksibel nok til at til blive implementeret i Det Kongelige Teaters foranderlige kulisser og sceneudstyr.

Løsningen: En simpel plug and play installation

I tæt dialog med Morten Bisgaard, projektleder for site og anlæg på Det Kongelige Teater, kom Hans Buchs meteorologiekspert Kristian Kristensen frem til en løsning: En simpel plug and play-installation, der kan varetage det Kongelige Teaters behov for at sikre publikum og inventar imod det ustadige danske sommervejr.

Om ønskerne til vejrstationen udtaler Morten Bisgaard:

”Der er nogle krav til, hvornår vi potentielt skal aflyse en forestilling, fordi det ikke er forsvarligt at have publikummer på tribunerne. Grunden er blandt andet, at vi ofte opererer med nogle meget høje kulissedele og højtalertårne. De installationer bliver der lavet beregninger på, så vi altid ved, hvornår det potentielt kan være farligt at befinde sig i nærheden af dem ved kraftig blæst. Desuden er teater en meget visuel oplevelse. Derfor har vi naturligvis nogle retningslinjer for, hvor meget det må regne, før at det ikke længere er sjovt for publikum.”

”Sidst men mindst har vi også behov for at sikre, at vores tekniske installationer og fx kostumer ikke tager skade. Vi har før oplevet, at udstyr er gået i stykker på grund af meget nedbør. Vi forestiller os, at vi på sigt kan lave nogle beregninger på, hvor meget nedbør, der skal til, for at vi tager os forskellige forholdsregler.”

Vejrstationen består i al sin enkelthed af et stykke software, en sensor, en hardwareenhed og 40 meter kabel. Herudover er udstyret leveret i en specialindrettet kuffert, så vejrstationen kan transporteres nemt og sikkert rundt til Det Kongelige Teaters udendørssites.

Resultatet: Et pålideligt og nøjagtigt system

I skrivende stund har vejrstationen endnu ikke vist sit værd. Men hos Morten Bisgaard er forventningerne til systemet ikke desto mindre store, når det skal stå distancen til premieren på Hobbitten i Dyrehaven i maj 2021.

”Efter de test jeg har været med til at udføre sammen med Hans Buch, er jeg ret overbevist om, at vi har fået netop den løsning, vi har efterspurgt. Jeg forventer, at jeg nu har et system, jeg kan stole på, og som vi i fremtiden kan bruge til at tage de mest kvalificerede beslutninger.”

Gå til originalsiden her for billeder og kontaktoplysninger.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Hans Buch A/S

Roskildevej 8-10
2620 Albertslund
Danmark
Hans Buch A/S

Send til en kollega

0.125