23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Når BIM skaber oplevelser i landskabet

På rekordtid er BY+LAND gået fra 2D til 3D og anvender nu BIM på alle deres projekter. Læs interview med indehaver Gitte Christensen om overgangen fra 2D til 3D, hvordan BIM effektiviserer processen og landskabsarkitekturens iboende bæredygtighed.

For omkring et år siden implementerede BY+LAND Archicad og LAND4 til skitsering og projektering af deres landskabsprojekter. Det har taget tegnestuen et par år at træffe beslutningen om at skifte fra 2D CAD til BIM.

“Før i tiden manglede der krav, og hvis der ikke var kommet krav, havde vi ikke implementeret Archicad og LAND4. Lige nu har vi stort set ingen opgaver, hvor der ikke er skrevet krav om BIM i form af IFC-filer. Brugen af 3D-modeller tilfører værdi til vores projekter. Vi har tidligere haft ét program til 2D-tegninger og et andet til visualisering. Derudover har vi tidligere skulle finpudse grafikken i Photoshop eller Illustrator, mens vi med Archicad nu får det hele i ét samlet workflow,"  fortæller landskabsarkitekt Gitte Christensen og indehaver af BY+LAND.

Gitte Christensen er selv gået forrest og har bevidst fravalgt AutoCAD, og opbakningen fra teamet på tegnestuen har været stor.

“Nu sparer vi dobbeltarbejde og timerne kan vi nu lægge ind i de processer, som giver mening for projektet. Dette giver os eksempelvis mere tid i inddragelses- og designfasen. Derudover er vi blevet bedre til at skabe de rigtige tegninger fra starten,” fortæller Gitte Christensen.

LÆS OGSÅ: Launch Party Archicad 25

 Fokus på værdiskabelse og fortællinger
For BY+LAND er nøgleordet værdiskabelse, og deres projekter tager udgangspunkt i den menneskelige interaktion med landskabet.

”Hvordan kommer du til et sted? Hvilket møde opstår der, når du ankommer, mens du opholder dig der og igen når du forlader det? Hvad er stedets særlige fortælling? Det handler det om at skabe merværdi for både kunden og de kommende brugere. Det sker altid gennem en kernefortælling, hvor vi italesætter vision for stedet. Det vi kan, er netop kernefortællingen og værdiskabelsen," fortæller Gitte Christensen og forsætter, ”Målet er at gøre et stedet attraktivt og oplevelsesrigt. Vi arbejder med ”Oplevelsesdesign” hvor vi bevidst og systematisk arbejder med at skabe stedet særlige stemning og atmosfære. Det er ud fra det grundlag, vi designer vores projekter - uanset kunden og brugere. Som udgangspunkt arbejder vi med at gøre det urbane rum mere attraktivt og oplevelsesrigt.”

LÆS OGSÅ: Hjælp dine samarbejdspartnere med openBIM

 LAND4 gør det let at arbejde med terræn
BY+LAND benytter kombinationen af Archicad og et plugin kaldet LAND4, som gør det lettere at kotere og arbejde med terræn i BIM. Men det er BIM som arbejdsmetode, der giver den store værdi. BIM er en anden måde at arbejde på, hvor 3D-modellen og dens informationer skaber værdi i hele processen.

“Vi oplever stadig oftere, at der er krav til, at vi har overslag på anlægssummen tidligt i projektet, og så er det fedt, at vi allerede har data inde i de tidlige faser. Vi mangler dog flere objekter med behæftede data, som bygningsarkitekterne f.eks. kender det fra et vindue som BIM-objekt. På storskala projekter er der ikke altid brug for den detaljering, der ligger i Archicad, men vi kan arbejde hurtigere ved at springe et led over – også i forhold til visuelle præsentationer.”

Gode grafiske muligheder med Archicad
Det grafiske er en af fordelene ved Archicad, og da programmet laver 2D-tegninger ud fra 3D-modellen, er det vigtigt, at automatikken giver det særlige grafiske udtryk, som tegnestuen ønsker.

“Vi har altid lagt stor værdi i at levere flotte og gode planer, og det giver en enorm værdi til vores arbejde, at grafikken automatisk ser flot ud med Archicad,” uddyber Gitte Christensen.  

Afslutningsvis kommer hun med nogle råd til andre tegnestuer, som overvejer at skifte software,

“Det vigtigste for os var, at få det basale på plads, så man forstår programmet rigtigt. Når man gør det, forstår man også værdien. Og så kræver det, at man skifter helt over og ikke har begge dele.”

 

Dette er en forkortet udgave af ”Når BIM skaber oplevelser i Landskabet”, du kan læse hele interviewet via dette link >>

GRAPHISOFT Center Danmark
Rentemestervej 62
2400 København NV
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK40824057
P nummer: 1025084957

Kontaktperson

Thomas Graabæk
Arkitekt - Indehaver
+45 26285306 tg@formfaktor.dk

Send til en kollega

0.062