23948sdkhjf

Verdens første Biologiske Hus

| Medlemsnyhed | Indrykket af Kebony

Det Biologiske Hus slog dørene op i 2018 . De førende kræfter bag denne innovative bygning er Een til Een Arkitektur og Byggeri. Huset er den første bygning i et center for viden inden for bæredygtigt byggeri.

RESTPRODUKTER FRA LANDBRUGET BLIVER TIL NATURLIGE BYGGEMATERIALER
Det Biologiske Hus er placeret i Middelfart og er opført i genanvendte materialer, bl.a. den smukke Kebony Character-træbeklædning, der anbefales af førende arkitekter. Det Biologiske Hus er et moderne, bæredygtigt og modulært huskoncept med særligt fokus på arkitektur, materialer, indeklima og unikt design. Et "biologisk hus" er typisk opført i genanvendelige restprodukter fra landbruget, dvs. materialer såsom græs, halm og tang, hvilket normalt anses som affald og brændes på forbrændingsanlæg. Disse materialer forarbejdes i stedet til værdifulde naturlige byggematerialer, der udgør hovedparten af de råmaterialer, der skal bruges til projektet. De påvirker derfor ikke miljøet på samme måde, som den alternative forbrænding ville.

FUNDERET PÅ SKRUEPÆLE
Design og opførelsen af dette nye projekt har været en krævende proces, hvor nyskabende teknikker er blevet afprøvet og udviklet undervejs. I stedet for et traditionelt fundament i beton, hvilket er CO₂-krævende og ikke byder på samme muligheder for genbrug, står bygningen på skruepæle, som typisk anvendes til at bygge dybe fundamenter med minimal støj og vibration.

VALGET AF KEBONY TIL UDVENDIG BEKLÆDNING
Bæredygtighed var af altafgørende betydning for arkitekterne i alle faser af arbejdet med design og opførelse, og de valgte derfor Kebony Character som beklædning på grund af dets miljøgodkendelser og den smukke sølvgrå patina, der udvikles med tiden. Den patenterede Kebony-teknologi er en norsk udviklet miljøvenlig proces, der modificerer bæredygtigt nåletræ gennem opvarmning af træet med en biobaseret væske. Ved polymerising af træets cellevægge får nåletræet permanent set de samme egenskaber som tropisk hårdttræ, såsom stor holdbarhed, hårdhed og dimensionsstabilitet.

DIGITAL PRODUKTION OG MAKSIMAL FLYTBARHED
Projektet er banebrydende inden for bæredygtigt byggeri, idet ejendommen nemt kan tilpasses den enkelte kunde ved hjælp af den nyeste digitale produktionsteknologi, for både at sikre et hurtigt og præcist byggeri. Når huset er bygget, kan det nemt og når som helst flyttes uden at efterlade det mindste spor, og uden den mindste skade på det omkringliggende område, hvorefter huset genopføres i den samme eller en anden sammenhæng et andet sted.

Byggeriet er støttet af Miljøministeriets fond for Økologisk Byggeri, og alle materialer er gennemtestede, godkendte og kommercielt tilgængelige.

DATA FOR KEBONY CHARACTER:
Anvendt type: 21 x 148 mm glat D-fals 90° m/spor.
Kebony Character er fremstillet af FSC®-certificeret Pinus Sylvestris, som er behandlet med en biobaseret væske.
Kebony Character produkterne kan saves i længder som ubehandlet træ, men ubehandlede skæreflader skal beskyttes med en træbeskyttelse. Yderligere høvling/forarbejdning skal undgås, da ubehandlet kernetræ vil blive eksponeret.
Kebony®-teknologien giver en fyldig dyb brun farve. Efter eksponering for sol og regn udvikler træet en naturlig sølvgrå patina.

Medlemsnyhed

Indrykket af
Kebony

Kolding Åpark 2, 3. sal.
6000 kolding
Danmark
Kebony

Send til en kollega

0.094