23948sdkhjf

Coolshops nye lager og showroom fejrer rejsegilde

| Medlemsnyhed | Indrykket af RTE - Richardt Thomsen Erhvervsbyg A/S

RTE A/S opfører 22.000 kvadratmeter weblager, showroom og butik for den succesfulde internetvirksomhed Coolshop - og nu er byggeriet så langt at der i torsdags kunne afholdes rejsegilde.

I torsdags var bygherrer, håndværkere og samarbejdspartnere samlet i Nørresundby. Første del af den 300 meter lange bygning, som skal rumme weblager, kontor og showroom for Coolshop.com er nemlig så langt, at der blev holdt rejsegilde. Traditionen tro blev det fejret med en hyggelig eftermiddag på byggepladsen med pølsevogn og forfriskninger til alle involverede.

Dagen efter var der besøg på byggepladsen af transportminister Benny Engelbrecht, Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen og regionrådsformand Ulla Astman - samt Jacob Risgaard, der som Coolshop-medejer og kommende bruger af byggeriet, kunne tage det 22.000 kvadratmeter store byggeri i nærmere øjensyn. 

Til byggeriet er der blevet kørt hele 41.000 tons muldjord bort, hvilket svarer til 1200 stk. transporter med lastbil. Til installationerne går der ca. 6 kilometer elkabler, 8 kilometer afløbsledninger og 4 kilometer sprinklerør. Til arealet omkring bygningen, hvor der blandt andet skal være parkeringspladser og læsseareal, skal der bruges 750.000 stk. belægningssten.

Byggeriet forventes færdigt først i det nye år, og hos Coolshop glæder man sig til udvidelsen og til at kunne levere endnu flere varer til kunderne. "Vi glæder os til at hjælpe dem med meget mere plads” siger Richardt Thomsen, Salgschef hos RTE A/S.

Se mere om RTE A/S på www.rte.dk - eller kontakt os på tlf. 98 17 17 00 eller info@rte.dk for en uforpligtende snak om dit næste erhvervsbyggeprojekt.

Medlemsnyhed

Indrykket af
RTE - Richardt Thomsen Erhvervsbyg A/S

Håndværkervej 16
9700 Brønderslev
Danmark
RTE - Richardt Thomsen Erhvervsbyg  A/S

Kataloger m.v.

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.078