23948sdkhjf

Ud på flisen med speciel minilæsser

| Medlemsnyhed | Indrykket af Scantruck A/S

Park og Vej i Skive købte ny Weycor-læsser og omdannede den til specialmaskine til effektiv afretning til fortove

Selvgjort er velgjort. I hvert fald hos Skive Kommunes entreprenørafdeling, Park og Vej, hvor en aldrende redskabsbærer så småt begyndte at trænge til af komme på pension og blive afløst af nye, yngre og flere kræfter, når der skulle rettes af til lægning af fortovsfliser. Den gamle maskine var monteret med afretter-grej i front. Det skulle afløseren også være – men i højere grad designet til opgaven og tillige mere avanceret.

Nu kører løsningen rundt og retter af til den store guldmedalje. I stedet for en redskabsbærer, er det nu en tysk Weycor AR420 minilæsser, der leverer muskelkraften, når der gøres klar til lægning af lange rækker nye fortovsfliser. Der rettes af i præcis den bredde, som det nye fortov nu skal have. Og det sker mere jævnt end tidligere, så det ikke længere er nødvendigt for folk og maskine at køre to eller måske tre gange for at sikre det optimale underlag for det nye fortov.

 

Maskinen har magten

”Den væsentligste forskel er, at det tidligere var afretteren, der havde magten over maskinen. Nu er det omvendt. Weycor-læsseren har så mange kræfter, at det er den, der bestemmer. Så følger afretteren med og gør, hvad den skal. Men vi kunne ikke bruge den gamle afretter på den nye maskine. Den kunne simpelthen ikke sidde på Weycor’en. Så det var nødvendigt, at vores svar på Georg Gearløs, Anders Søndergaard, lavede en helt ny opbygning”, forklarer værkstedsleder Søren Stilling på materielgården i Skive.

Den nye Weycor AR420 blev hentet ”lige oppe ad vejen” hos Scantruck, som er dansk importør af de tyske læssemaskiner. 2,9 kilometer inklusive fire sving, fortæller Google Maps. Park og Vej havde en Weycor i forvejen, så Søren Stilling vidste udmærket, hvad den nye læsser kan præstere. Den 5,3 tons tunge minilæsser har 75 hk i motorrummet, som nu skulle udnyttes til at skubbe store mængder grus ud i jævne lag til lægning af fortovsfliser rundt om i kommunen.

 

Elektronisk styring

Den avancerede elektronik hentede Park og Vej hjem fra firmaet ParkLand Maskinfabrik i Herlufmagle. Firmaet leverede også forgængeren, der blev monteret på en redskabsbærer. Men siden dengang er der udviklet en del på grusafretteren, som nu har en styreboks til forprogrammering af hældningen og elektronisk styring, der sørger for altid at holde skrabebladet i den forudbestemte vinkel. En slæbesko hviler på kantstenen og sikrer den korrekte skrabedybde.

Afretterens skrabebredde indstilles med det hydraulisk udskud. Det er skræddersyet til fortovene i Skive Kommune og passer til både de største og de mindste.

”Afretteren kan tage alle bredder. Uanset om vi lægger fliser i to eller tre rækker, og om der skal chaussésten imellem eller i siderne”, fortæller Søren Stilling.

Han og kommunens fortovsfolk vurderer, at det passer udmærket, når ParkLand Maskinfabrik fortæller, at ekvipagen med Weycor AR420 med afretter og ParkLand-styring på en time udfører en dags manuelt arbejde.  

 

 Billedtekster:

 1. Søren Dahse og Henrik Nygaard Laursen sammen med værkstedsleder Søren Stilling med et kik til styringen af grusafretteren på den nye Weycor AR420.

 2. Henrik Nygaard Laursen sørger for, at der er grus at arbejde med for Weycor-minilæsseren med grusafretteren.

 3. Et nyt fortov er på vej i landsbyen Selde i den allernordligste del af Skive Kommune. Det hydrauliske udskud sørger for, at der afrettes i præcis den ønskede bredde.

 4. Søren Dahse indstiller afretningen med et styringsmodul med en lille skærm i kabinen på Weycor AR420-gummihjulslæsseren.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Scantruck A/S

Katkjærvej 5
7800 Skive
Danmark
Scantruck A/S

Billeder & videoer

Henrik Nygaard Laursen sørger for, at der er grus at arbejde med for Weycor-minilæsseren med grusafretteren.Et nyt fortov er på vej i landsbyen Selde i den allernordligste del af Skive Kommune. Det hydrauliske udskud sørger for, at der afrettes i præcis den ønskede bredde.Søren Dahse indstiller afretningen med et styringsmodul med en lille skærm i kabinen på Weycor AR420-gummihjulslæsseren.

Send til en kollega

0.078