23948sdkhjf

Kabelkæder og forskruninger -

| Medlemsnyhed | Indrykket af Hans Følsgaard A/S

- når funktion og æstetik skal hænger sammen

Ud over sit meget store program af kabler og industrikonnektorer tilbyder Hans Følsgaard A/S også kabelkæder fra EKD og forskruninger fra Agro. De såkaldte ”accessoires” fuldender i mange tilfælde funktion og installation af industrielle kabelføringer

 Der findes en række komponenter, som er ganske afgørende for, at kabler kan fungere sikkert og effektivt selv under kraftige mekaniske påvirkninger. Overrivning eller slid på et kabel kan ikke accepteres – heller ikke under gentagne eller hurtige bevægelser – og derfor er effektive, fleksible føringer og trækaflastninger af stor betydning for levetid og sikkerhed for kablerne.

På Hans Følsgaard ’ program af accessoires inden for kabler og konnektorer finder man derfor nogle af Verdens bedste kabelkæder fra tyske EKD og højpræcise forskruninger i topklasse fra schweiziske Agro. Det er i begge tilfælde komponenter, der er fremragende ”makkere” for kabler, der skal fungere med en høj grad af pålidelighed i mange år.

EKD’s kabelkæder udmærker sig ved en række mekaniske egenskaber i den ydelsesmæssige højeste klasse. Kabelkæderne er især tiltænkt formål, hvor kabelbundter – eller individuelle kabler – skal føres med mange gentagne bøjninger, eksempelvis i robotter eller kraner. Kabelkæderne fra EKD er kendetegnet ved at kunne håndtere lange kabelstræk, hvor vægten ellers kan være en kritisk parameter – eller i applikationer med høje hastigheder og kraftige accelerationer. Hans Følsgaard A/S leverer EKD-kabelkæderne i mål, der er eksakt tilpasset kundeapplikationen. Kabelkæderne leveres i plast, stål eller rustfrit stål, hvor sidstnævnte blandt andet egner sig til fødevare- og medicoformål.

De ofte meget smukke forskruninger fra schweiziske Agro formår at kombinere funktion og æstetik på en særdeles elegant måde. Agros produkter sikrer trækaflastning af kabler gennem en højpræcis mekanisk forarbejdning i enten kunststof eller metal afhængigt af formålet. Følsgaard har leveret forskruninger til fødevareindustrien, drikkevandsforsyning, medicosegmentet og en række industrielle applikationer. Visse typer af Agros forskruninger er næsten fuldt planforsænkede, hvilket i høj grad letter rengøring og samtidigt giver et let og flot design. Oplagt til kunderettede designs, hvor en høj grad af hygiejne også har betydning.

 Hør mere om Hans Følsgaards store udbud af accessoires til kabelprogrammet under HI Tech & Industri på stand G-5640.

Medlemsnyhed

Indrykket af
Hans Følsgaard A/S

Theilgaards Torv 1
4600 Køge
Danmark
Hans Følsgaard A/S

Send til en kollega

0.094