23948sdkhjf

Førende leverandør udvider med digital afdeling

| Medlemsnyhed | Indrykket af Xella Danmark A/S

Digitalisering er kodeordet for fremtidens byggeri. Derfor investerer Xella, der er verdens førende leverandør af bæredygtige byggesystemer, nu i en digital afdeling.

Digitalisering er kodeordet for fremtidens byggeri. Derfor investerer Xella, der er verdens førende leverandør af bæredygtige byggesystemer, nu i en digital afdeling. ”Afdelingen skal sætte turbo på vores digitale omstilling ved blandt andet at fokusere på hurtigere og meget præcise tilbudsberegninger. Målet er, at vi om få år vil kunne håndtere alle større projekter digitalt i 3D,” fortæller CEO for Xella Skandinavien Fredrik Johansson.

Der er store tidsbesparelser og markant lavere fejlrisiko at hente, når projekthåndteringen fra start til slut foregår med afsæt i intelligente 3D-modeller. Derfor udvider Xella nu sin skandinaviske organisation med en helt ny digital afdeling. Virksomheden er verdens førende leverandør af byggesystemer med blandt andet Cradle-to-Cradle-certificering og Dansk Indeklima Mærkning, og CEO i Xella Skandinavien Fredrik Johansson fortæller om investeringen:

- Den digitale omstilling går stærkt i Skandinavien, og vi forventer, at langt hovedparten af alle større projekter i 2025 projekteres digitalt. Det stiller store krav til os som leverandør om at være på forkant, så vi fortsat kan hjælpe rådgiverne med at løse deres opgaver effektivt. Han uddyber:  

- Med vores nye afdeling sætter vi turbo på den digitale omstilling ved blandt andet at fokusere på hurtigere og meget mere præcise tilbudsberegninger. Målet er at forberede vores eget digitale landskab til allerede om få år at kunne håndtere samtlige større byggerier digitalt ved brugen af 3D.  

Intelligent datahåndtering forenkler arbejdsgangene markant
I spidsen for den nye digitale afdeling står Rasmus Jensen, der de seneste år har været primus motor for udviklingen af Xellas digitale fodfæste i Skandinavien. Med en baggrund i salg og projektrådgivning ser han netop et stort potentiale i det tætte samarbejde mellem den nye afdeling og virksomhedens salgsorganisation.

- Der bliver tale om en markant forenkling af hele tilbuds- og beregningsprocessen med langt bedre udnyttelse af ressourcerne. Vi har brugt 3D-modellerne som værktøj til mængdeudtag i et stykke tid, men nu skal vi tage skridtet videre og udvikle værktøjerne yderligere.  Allerede i år er det målet, at vi vil kunne lave mindst 10 procent af den samlede tilbudsvolumen på denne måde, svarende til omkring 300.000 kvadratmeter vægge, dæk og isolering. Det vil spare en masse ressourcer både for kunderne og os selv, forklarer han.

- Planen er, at alt hvad vi i dag kan lave i 2D, dvs. mængdeberegninger, udarbejdelse af montageplaner osv., dét skal vi fremover kunne gøre ved hjælp af 3D-modellerne. På den måde sparer vi tid og skærer ned på fejl. Vi vil gøre op med den udbredte praksis, der i princippet består i at tage intelligente 3D-modeller, lave dem til pdf’er og dermed fjerne intelligens-aspektet, for derefter at sidde i 2D og fortolke og påføre alle data på ny.

Det understreger Rasmus Jensen, der som Head of Department får selskab af BIM-manager Almir Hodzic i Danmark samt beregningschef Ben Birouti og projektingeniør Leif Skustad i henholdsvis Sverige og Norge.    

Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser
De digitale ambitioner hos Xella stopper imidlertid ikke ved optimeringen af den projektering og beregning, der foregår in-house. Koncernen er lige nu i gang med implementeringen af det globale Blue.sprint-digitaliseringsprojekt, der også omfatter udarbejdelse af en digital produktdatabase og optimering af forsyningskæden via track & trace-systemer og projekttilpasset just-in-time-levering.

- Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser for, hvad man ellers kan gøre. Andre steder i Xellas organisation er man allerede langt med hensyn til brug af animationer, renderinger, VR osv.  til at understøtte både udvikling og undervisning. Der er derfor ingen tvivl om, at vi kommer til at fortsætte med at flytte grænserne og udvikle nye måder at forbedre byggeriet på, slutter Rasmus Jensen af.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Xella Danmark A/S

Lysholt Allé 11
7100 Vejle
Danmark
Xella Danmark A/S

Send til en kollega

0.095