23948sdkhjf

Kan vindindustrien gøre klimaambitionerne til virkelighed?

| Medlemsnyhed | Indrykket af hi Tech & Industry Scandinavia

I kampen mod klimaforandringerne har verden et stort behov for en global grøn omstilling, hvilket åbner muligheder for vindindustrien som frontløber i verdens ambitiøse klimamål.

WIND ENERGY DENMARK tager i år udgangspunkt i fire hovedemner: turbine technology, supply chain development, offshore development og sustainable industry. Disse fire hovedemner bygger på den samlede udfordring: om vindindustrien kan være med til at gøre de ambitiøse klimamål og vækstpotentialer til virkelighed?

Danske virksomheder og forskningsinstitutioner har i årevis været førende i den globale industri, men spørgsmålet er, om denne position kan fastholdes i takt med, at den massive globale udvikling og investering i industrien skærper konkurrencen.

Et særligt fokusområde er, om vindmøllesektoren kan løse de udfordringer, verden står overfor i den nødvendige hastighed, der skal til for at bremse klimaændringerne. Der skal accelereres hurtigt, og det ligger op til en udfordring: hvordan den danske værdikæde kan være med til at løfte den ambitiøse opgave.

Den danske værdikæde består som udgangspunkt af små og mellemstore virksomheder, men hvis danske virksomheder skal være med til at konkurrere med den globale værdikæde, skal de sigte mod global tilstedeværelse, være åbne for at udvikle den teknologi, som vi allerede kender til, skabe fornyelse og de nødvendige løsninger til sektorkobling, tilskynde nye innovationer og inkludere nye interessenter, der repræsenterer nye muligheder. Danske virksomheder og forskningsinstitutioner står derfor overfor en udfordring for at vækste og udvikle sit potentiale til at være med på det globale plan.

Med det ambitiøse mål om klimaneutralitet i 2050, som skal til for at begrænse den globale opvarmning, kræver det, at der globalt installeres betydeligt mere vindenergi. IRENA anslår bl.a., at den årlige globale investering i landvind skal tredobles frem mod 2050, hvorimod havvind skal femdobles frem mod 2050. Dette ligger op til markant teknologisk udvikling for hele værdikæden. Men dette sætter samtidig spørgsmålstegn ved, om den danske værdikæde kan bevare sin globale førerposition i takt med, at resten af verden får øjnene op for det massive forretningspotentiale.

Den globale grønne omstilling står øverst på den politiske dagsorden, og derfor er der et enormt vækstpotentiale for den danske værdikæde, og det åbner op for et vækstpotentiale for virksomheder, som endnu ikke er i vindindustrien som f.eks. fjernvarme, hybrid, hydrogen, transportsektoren og mange andre brancher. Men spørgsmålet er fortsat, hvordan dette potentiale kan gøres til virkelighed? Det er dette WIND ENERGY DENMARK tager udgangspunkt i med fokus på løsninger, udvikling og potentiale for hele værdikæden.

WIND ENERGY DENMARK 2021 finder sted den 5. oktober 2021 fra 9:00 – 17:00 i MCH Messecenter Herning. Med en heldagskonference og udstilling sætter eventet skarpt fokus på den teknologiske udvikling, vindens rolle i den grønne omstilling og den danske værdikædes vækstpotentiale.

Du kan tilmelde dig WIND ENERGY DENMARK her.

WIND ENERGY DENMARK er organiseret af:
Wind Denmark
Wind Denmark repræsenterer ca. 2.700 medlemmer i den danske vindsektor – både nogle af verdens ledende vindmølleproducenter, leverandørvirksomheder, vindmølleejere og privatpersoner, der støtter op om vindenergi. Som brancheforening taler vi på vegne af vindsektorens 33.000 ansatte og 30.000 vindmølleejere, og vi arbejder dedikeret for, at vores medlemmer har de bedste rammer og muligheder for at udvikle, opstille, producere, levere og sælge vindenergi.

Dansk Forskningskonsortium for Vindenergi
Dansk Forskningskonsortium for Vindenergi er et samarbejde mellem Danmarks Tekniske Universitet, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, FORCE Technology, DELTA og DHI for at styrke udviklingen af forskning og kompetencer på vindenergiområdet i Danmark.

Energy Cluster Denmark
Energy Cluster Denmark er Danmarks klyngeorganisation og innovationsnetværk for energiproduktion, som arbejder for at videreudvikle det danske energisystem og hjælper med at facilitere og fundraise konkrete innovationsaktiviteter og innovationsprojekter, der altid involverer partnerskaber mellem små og mellemstore virksomheder, markedsledende virksomheder og førerende forsknings- og videninstitutioner.

For yderligere information kontakt:
Anders Mika Dalegaard
Afdelingschef, medlemskab, aktiviteter og netværk
Amd@winddenmark.dk
+45 6139 4393


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
hi Tech & Industry Scandinavia

Vardevej 1
7400 Herning
Danmark
hi Tech & Industry Scandinavia

Send til en kollega

0.125