23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Løwener søger salgsingeniør til salg af procesteknisk udstyr

V. Løwener A/S i Glostrup søger salgsingeniør til salg af procesteknisk udstyr i hele landet Til vores forretningsområde Procesteknik søger vi en dynamisk og handlekraftig sælger til opsøgende salg og pleje af eksisterende kundekreds.

Vores bredspektrede procestekniske leveringsprogram rummer bl.a. avancerede tekniske løsninger til energi- og vandmåling med tilhørende fjernaflæsnings- og kommunikationssystemer, flowmålere og instrumentering, pumpe- og vakuumteknik, samt filtreringssystemer til stort set alle grene af industrien.  

Dine opgaver
Du får til opgave at varetage det opsøgende salg af Løweners procestekniske produkter og løsninger til kunder i hele landet – med afsæt i en nærmere defineret og aftalt plan med beskrivelse af dine kunde- og produktmæssige fokusområder. Udover opsøgning af nye kunder skal du også aflægge opfølgende plejebesøg hos Løweners eksisterende kundekreds. Alt efter situationen løser du dine salgsopgaver på individuel basis eller i tæt samarbejde med dit bagland i Glostrup og vores udenlandske producenter.
Dine salgsaktiviteter omfatter desuden deltagelse i planlægning og gennemførelse af udstillinger og kundearrangementer i Danmark samt lejlighedsvise besøg på udenlandske fagmesser og hos internationale leverandører.

Løwener som arbejdsplads
Løwener er en veletableret dansk virksomhed i vækst. Du får mulighed for at udvikle dig fagligt og sætte dit personlige fingeraftryk på tingene. I Løwener er der højt til loftet i en flad organisationsstruktur! Omgangstonen er uhøjtidelig, vi lægger vægt på vidensdeling og hjælper hinanden til at opnå de mål, vi har sat os. Du kan se frem til en synlig ledelse og forvente god sparring.
Du bliver aflønnet i forhold til dine kvalifikationer og resultater, du får pensionsordning, sundhedsforsikring og bilordning, ligesom du får PC-udstyr til rådighed for opgaveløsning på dit hjemmekontor.

Referenceforhold og mødesteder
Du kommer til at referere til Løweners Divisionsdirektør for Proces-, Industri- og Værkstedsteknik (ITEK). Din private bopæl ligger centralt i Danmark, det kan være i Trekantområdet, men det er ikke et krav. Som en del af et salgsteam skal du selvfølgelig deltage i regelmæssige salgsmøder – på vores hovedadresse i Glostrup og/eller vores ServiceCenter i Stilling v/Skanderborg.

Læs hele jobopslaget HER

 

Løwener A/S
Smedeland 2
2600 Glostrup
Glostrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK21582387
P nummer: 1003120068

Send til en kollega

0.063