23948sdkhjf

Dokumentation og store tidsbesparelser med 3D laserscanning

| Medlemsnyhed | Indrykket af Tick Cad ApS

SteelXperts i Holstebro er specialister inden for rør- og stålkonstruktioner til fødevareindustrien. Virksomheden har som en del af en langsigtet strategi investeret i 3D laserscannere med henblik på at øge kvaliteten og optimere forretningen.

SteelXperts har investeret i henholdsvis en Leica BLK360 til laserscanninger for generering af nøjagtige punktskyer af produktionsfaciliteter og et Matterport Pro2 3D kamera til visualisering og præcis dokumentation.

For at have et proof of concept valgte SteelXperts at teste de nye scannere på en konkret opgave i forbindelse med opførelsen af et test-mejeri, hvor SteelXperts leverede rør til produktionsanlægget.

De to nye 3D-scannere skulle dels sikre dokumentation for leverancen. Både af den samlede installation og de enkelte delkomponenter med høj detaljegrad og præcision, samt sikre at SteelXperts kunne producere elementerne med stor nøjagtighed, inden de landede på sitet. Dette havde to årsager:

Eftersom der var tale om en fødevareproducent, var der meget strenge hygiejnekrav. Hver gang en medarbejder forlod fabrikshallen, skulle vedkommende gennemgå en meget omstændelig desinfektionsproces for at kunne vende tilbage. Behov for at forlade bygningen for at foretage tilpasninger skulle derfor helst holdes på et minimum.

Tilpasninger af mere omfattende karakter, som måtte kræve en tur til fabrikken i Holstebro, skulle også gerne minimeres, da der var meget lang transport.

Læs mere om hvordan SteelXperts opnåede store tidbesparelser i den konkrete opgave, og hvilke perspektiver det giver virksomheden at inddrage 3D laserscanning i fremtidige projekter

Medlemsnyhed

Indrykket af
Tick Cad ApS

Sverigesvej 19
8700 Horsens
Danmark
Tick Cad ApS

Billeder & videoer

3d laserscanning steelxperts tick cad tidsbesparelse

Send til en kollega

0.125