På en byggeplads i Herlev er et par hundrede lejeboliger ved at tage form, og når beboerne rykker ind bliver det i et byggeri med miljøcertifikatet DGNB Guld. Det betyder blandt andet, at der i materialer og byggeprocessen har været krav til brug af kemi, sundt indeklima, forbrug af ressourcer som strøm og vand, og til håndtering af affald.

Malerarbejdet på boligerne står Malerfirmaet Petersen & Andersen A/S for.

- På byggepladsen bliver der holdt øje med energiforbruget, og det bliver håndhævet mere her end andre steder, fortæller malermester Morten Holdgård Larsen fra malerfirmaet.

Det betyder blandt andet, at der er meget fokus på, at håndværkerne holder dørene lukkede til lejlighederne, så varmen ikke fiser ud. Uanset om det er varmeblæsere til malerne eller strøm til opvarmning af containere med materialer, så skal energiforbruget holdes nede.

- En dag på en rundering på byggepladsen var der en anmærkning til et firma, som havde ladet en container med varme stå åben, fortæller Morten Holdgård Larsen.

Rapport over affald
Ligesom andre malerfirmaer kan Petersen & Andersen A/S mærke, at flere byggerier får miljøcertifikater og dermed krav om dokumentation for indhold af kemi i malingen og forbrug af ressourcer i byggeprocessen.

- Vi havde det første byggeri med DGNB Guld for fire år siden, der havde vi bøvl med et betongulv, hvor vi skulle bruge epoxystøvbinder, som var svær at få godkendt. Men vi fandt ud af det med rådgiverne. Det handler også om de point, som byggeriet har, siger Morten Holdgård Larsen.

En rundringning til flere malerfirmaer viser, at kravene om miljørigtige produkter og arbejdsgange på byggepladserne stiger, både i form af byggerier med et af de to certifikater DGNB og Svanemærket, og i andre former for miljøvenlige byggerier.

- På nogle pladser går man meget op i affaldssortering. Det er især ved boligselskaber og kommunale byggerier, fortæller Carsten Hansen, malermester i Malergruppen A/S, Odense.

- Vi har tidligere haft en renoveringsopgave, hvor vi skulle aflevere en hel rapport over, hvordan vi arbejdede med materialer og affald og så videre, inden vi gik i gang med arbejdet. Derefter fik vi et diplom for at have været med på et bæredygtigt byggeri, fortæller han.
I Aalborg har malermester Lars Jeppesen også erfaringen med at håndtere kravene til de grønne byggerier.

- Det kan være krav om dokumentation for affaldshåndteringen, hvor meget der går videre som genbrug og genanvendelse. Det står allerede i kontraktfasen, ligesom vi på forhånd skal redegøre for, hvilket udstyr vi bruger, for eksempel hvor mange liter brændstof en sprøjtespartel bruger, fortæller Lars Jeppesen.

Svanemærket og DGNB
Når et byggeri bliver certificeret med enten Svanemærket eller DGNB, er det byggeriet som helhed der bedømmes. De to ordninger har hver sin metode og krav, men for begge gælder, at malerfagets aftryk især findes i indeklimaet med afgasning af stoffer.

- Selvom malearbejdet kun udgør en mindre del af den samlede volumen, så har det en stor betydning for især indeklimaet, fordi de indvendige overflader fylder meget, siger Heidi Bugge, senior-miljøekspert, Miljømærkning Danmark, der har ansvaret for Svanemærket i Danmark.

Udover at forbedre indeklimaet og dermed sundheden for både håndværkere og senere brugerne af bygningerne, så opnår man også en længere levetid for byggeriet – den såkaldte cirkulære økonomi, når produkterne opfylder kravene fra miljømærkerne.

- De skrappe krav til kemikalier sikrer, at materialerne i byggeriet kan genbruges og genanvendes. Man kender problematikken fra tidligere byggerier med bly i maling og PCB i fugemasser, som gør det svært at genbruge og genanvende bygningsdele med rester af de uønskede stoffer, siger Heidi Bugge.
DGNB-certifikatet administreres af Green Building Council Denmark, hvor Lau Raffnsøe er teknisk direktør. Han fortæller, at indeklima er et såkaldt ”knock-out-krav”, som skal opfyldes for at kunne få certifikatet til et byggeri.

- Afgasning fylder omkring én procent af den samlede evaluering for hele byggeriet, og da man måler for 200 ting i alt, er én procent reelt meget, siger Lau Raffnsøe, om malerfagets aftryk på byggerierne.

Ved begge certifikater er produkter med Svanemærket automatisk godkendt, men ved nogle byggerier tæller det ekstra point, hvis malingen også har et indeklimamærke.

- Alt efter produkter ser vi på miljø eller indeklimamærker, som kan være Svanemærket, EU Blomsten eller det tyske Der Blaue Engel. De lever alle op til vores krav, hvor det vigtige er den uafhængige kontrol, forklarer Lau Raffnsøe.

Krav til klimaskærm
Byggeprocessen er som nævnt i indledningen i høj grad væsentligt for de ”grønne” byggerier. Det er både affaldshåndteringen og energiforbruget, der tæller, og her er arbejdet om vinteren en energisluger, når malerne har varmeblæsere kørende.
Carsten Hansen, malermester i Malergruppen A/S, har et eksempel:

- På en byggesag med en alt for stram tidsplan, skulle vi malere i gang med det indvendige arbejde, selvom der hverken er sat skalmur eller isolering på endnu. Varmen fiser jo lige ud, og det får oveni rummene til at kondensere, så det er ikke godt. Der ligger et kæmpe energiforbrug i det, fortæller han.

Netop forbruget af fossile brændstoffer og udtørring af byggepladsen er krav, som begge certifikater forudser, bliver skærpet. Miljømærkning Danmark har netop sendt udkast til reviderede kriterier for svanemærket nybyggeri i høring i januar 2022.

- Udkastet indeholder blandt andet obligatorisk krav om energi fra fossilfri energikilder på byggepladsen, at udtørring under arbejdet først må ske, når der er opsat klimaskærm, og at det sker med temperaturstyring, fortæller Heidi Bugge.

For DGNB’s vedkommende forventer Lau Raffnsøe også, at udviklingen går mod krav om at få dieselmaskiner væk fra byggepladserne.

- Hele arbejdet med miljøcertifikaterne går efter de største syndere først. I dag er der point for bare at registrere energiforbruget, og senere vil der sikkert komme krav til det faktiske energiforbrug på byggepladsen, siger han.
 
FAKTABOKS
DGNB- certifikat for bæredygtighed i byggeriet
 
DGNB blev indført i Danmark efter tysk forlæg i 2011 af Green Building Council Denmark som et fælles værktøj til bæredygtighed i byggeriet. DGNB kan opnås som Sølv, Guld og Platin. Dertil kan byggeriet opnå ”Diamant” for kvalitetsarkitektur og ”Hjerte” for sundt indeklima. Green Building Council Denmark står for certificeringen og uddanner auditorer. Se mere på: www.dk-gbc.dk

Foto Søren Hytting