23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Engcon lancerer EC-Oil hurtigskift på EC206 tiltrotator

Engcon, global leverandør af tiltrotatorer, hurtigskift og avanceret tilbehør til gravemaskiner, lancerer i foråret 2022 sit hurtigskiftsystem EC-Oil på det nederste hurtigskift på tiltrotator EC206 til gravemaskiner i størrelseskategorien 4-6 tons.

Det betyder, at hydraulik, elektronik og centralsmøring tilkobles automatisk, mens maskinføreren kan blive i kabinen, hvilket øger både effektiviteten og sikkerheden.

Engcon fortsætter med at videreudvikle innovative og ressourceeffektive helhedsløsninger til sine tiltrotatorer med fokus på slutbrugerens behov og sikkerhed. I 2020 introducerede Engcon EC-Oil automatisk olie- el og centralsmøring som standard på hurtigskift S40 og på overdelen af EC206 tiltrotatoren til maskiner på op til 6 tons, i forbindelse med DC2 styring, hvis kunden ønskede det. Nu tager Engcon næste skridt og introducerer EC-Oil automatisk hurtigskiftsystem også på det nederste hurtigskift, denne løsning kan tilvælges i forbindelse med DC2 styring. Det betyder, at hydraulik, elektronik og centralsmøring tilkobles automatisk, mens maskinføreren kan blive siddende i kabinen og til- og frakoble sin tiltrotator eller andre hydrauliske redskaber.

– Det er både praktisk og sparer værdifuld arbejdstid ikke at skulle stige ud af kabinen for at tilkoble genstridige, tryksatte og snavsede hydrauliske koblinger, og det bidrager til en højere effektivitet og sikkerhed for vores slutbrugere. Efter at vi indførte EC-Oil som standard for vores tiltrotatorsystemer, er salget steget betydeligt, hvilket indikerer, at kombinationen er værdsat af vores slutbrugere, siger Martin Engström, produktchef hos Engcon.

Det nederste hurtigskift af typen S40 får desuden flere ekstra hydraulikudtag samt den smarte funktion med mulighed for at tilkoble en aftagelig gribekassette. Der planlægges desuden fejekost og andre redskaber.

– Aftagelig gribekassette gør, at maskinføreren nemt og hurtigt kan frakoble gribekloen, når der ikke er brug for den. Det er en vægtbesparelse på omkring 35 kg, og når man tæller, hvor mange gange skovlen løftes på en dag, giver det hurtigt en brændstofbesparelse og reduceret slid på maskinen, fortsætter Martin Engström.

Ekstra udstyr muliggør højere olieflow
Engcon har også valgt at udstyre EC206 med en helt nyt svirvel med større kapacitet og flere udgange for ekstra hydraulik på hurtigskiftet S40 under EC206. Udover dette er der et ekstra udtag på hver side af hurtigskiftet og et ekstra udtag på bagsiden af skiftet. De ekstra udtag på siden af hurtigskiftet kan desuden er forsynes direkte fra gravemaskinens ekstra hydraulikudtag. Dette giver mulighed for et højere olieflow end de udtag, der styres via tiltrotatorens ventiler, og muliggør brug af fx skråningsklippere eller andre redskaber, der kræver lidt højere olieflow.

Martin Engström fortæller, at med den nye svirvel følger også fordelene ved ikke at have nogen slanger i det nederste hurtigskift.

– Det bliver samme koncept som de større modeller, hvor EC-Oil-blokken og ekstraudtagene skrues i hurtigskiftet. På S40 er låsecylinderen også skruet direkte ind i blokken, og det betyder at beslaget er helt fri for slanger og bevægelige dele, som slides. Vi ved, hvor trangt det kan være at skulle skrue på et hurtigskift, så det er et stort skridt fremad i forhold til servicevenlighed, siger Martin Engström.

Yderligere finesser på den nye EC206 er, at det nu er muligt at udstyre den med både tilt- og rotationssensorer til de maskiner, der har maskinstyringssystemer.

EC206 med S40 automatisk hurtigskift vil blive første gang præsenteret i Danmark på Kloakmessen i Fredericia den 24. - 25. marts og en mindre forserie vil blive leveret i foråret 2022. Serieproduktion er planlagt til efteråret 2022.

engcon Denmark A/S
Knarreborgvej 19A, Verninge
5690 Tommerup
Assens Kommune
Danmark
CVR nummer: DK34466823
P nummer: 1017573027

Send til en kollega

0.047