23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Dorch & Danola støtter op om erhvervsuddannelserne

Når DM i Skills løber af stablen den 28. til 30. april, er det med Dorch & Danola repræsenteret på sponsorstandene. Skills hylder danske erhvervslærlinge og det kommer på et tidspunkt, hvor erhvervsuddannelserne er i knæ.

Længe er erhvervsuddannelserne blevet valgt fra af de unge, der skal ud på deres videre færd i samfundet. Og det kan have stor betydning for vores samfund. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd skønner, at der i 2030 vil mangle 99.000 faglærte. Og det kan betyde, at vi bliver nødt til at øge mængden af udenlandsk arbejdskraft.

Som værktøjsforretning har Dorch & Danola ofte med dygtige håndværkere og andre fagfolk at gøre. Også for dem er det en kedelig udvikling, vi ser lige nu. Og blandt andet derfor deltager virksomheden i år til DM i Skills, hvor den store CNC-fræser vil blive vist frem.

“Det er vigtigt at sætte fokus på erhvervsuddannelser og vise, hvor vigtige de er for vores samfund og hvor meget, vi værdsætter dem. Som faguddannet synes jeg, det er ærgerligt, at flere vælger erhvervsuddannelserne fra” udtaler Henrik Jørgensen, der er Key Account Manager i D&D.

For Henrik er Skills noget, der ligger hans hjerte nært. Han er selv uddannet indenfor håndværkerfaget og har i mange år arbejdet med at undervise unge mennesker på erhvervsskolerne. Og så har han selv været dommer til Skills.

“Skills er et vigtigt samlepunkt for unge erhvervslærlinge, der får lov til at fremvise deres talenter. Og for kommende elever til at blive inspireret og forhåbentlig vælge en erhvervsuddannelse i fremtiden” lyder det fra Henrik.

Med Skills sættes der atter fokus på erhvervsuddannelserne og den faldende tilslutning til erhversfagene. Forhåbentlig en udvikling der snart vender sig den rigtige vej.

Dorch & Danola A/S
Ove Gjeddes Vej 7
5220 Odense SØ
Odense Kommune
Danmark
CVR nummer: DK84512028
P nummer: 1002696771

Send til en kollega

0.063