23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Når vi måler bæredygtighed, fremmer vi også innovationen

På Ejendomsmessen fortæller Mette Qvist, administrerende direktør i Green Building Council Denmark, hvordan DGNB-certificeringer fremmer innovation og den grønne omstilling i byggeriet.

På verdensplan anslås byggeriet til at stå for op mod 40% af den samlede CO2-udledning: Derfor er bygge- og anlægsbranchen et oplagt sted at gribe fat i bestræbelserne på at opfylde den nationale Klimalovs målsætning om at nedsætte Danmarks CO2-udslip med 70% i 2030.

Men hvordan måler vi, hvor bæredygtig en given bygning er? Hvad betyder certificeringer for innovation i bygge- og anlægsbranchen? Og hvordan har branchens syn på DGNB-certificering udviklet sig gennem de ti år ordningen har eksisteret i Danmark?

Det er blot nogle af de spørgsmål, Mette Qvist, administrerende direktør i Green Building Council Denmark, kommer ind på, når hun primo juni holder oplæg på Ejendomsmessen.

Vi skal måle graden af bæredygtighed
Green Building Council Denmark har eneret til at administrere og videreudvikle den danske certificeringsordning for DGNB. I en tid hvor bæredygtighed nærmest er en nødvendighed for at drive en forretning, er det afgørende at kunne understøtte bæredygtighedstiltag med fakta.

LÆS OGSÅ:  Ejendomsmessen sætter fokus på LCA

”DGNB sætter ikke krav om absolut bæredygtighed, men vi kan måle på graden af bæredygtighed. Der er allerede i dag stor forskel på, om du alene opfylder bygningsreglementet, eller du vælger de bedste løsninger. CO2-belastning, miljøfarlige stoffer, støj, vandforbrug, robusthed og fleksibilitet varierer med ambitionsniveauet for bæredygtighed,” forklarer Mette Qvist, ”Ikke alene er nogle bygninger altså tættere på at være bæredygtige end andre, men når vi måler, varedeklarerer og synliggør forskellene, understøtter vi også den innovation, som bringer os nærmere den absolutte bæredygtighed.”

At måle, deklarere og synliggøre er netop hvad DGNB gør, så graden af bæredygtighed bliver tydelig, og i DGNB-systemet evalueres et byggeri eller byområde ud fra seks hovedområder: miljømæssig kvalitet, økonomisk kvalitet, social kvalitet, teknisk kvalitet, proceskvalitet og områdekvalitet. Kriterierne vægtes forskelligt og skærpes løbende, efterhånden som byggebranchen får ny viden og udvikler ny praksis.

LÆS OGSÅ: Smart vedligehold på Ejendomsmessen

”DGNB bygger på virkelighed og videnskab. Vi er nu på den fjerde version af DGNB for nye bygninger, og undervejs er kriterierne strammet og tilpasset ud fra erfaringer og best practice i branchen i tæt dialog med den nyeste forskning,” afslutter Mette Qvist.

Over 100 udstillere og spændende oplægsholdere
På Ejendomsmessen kommer over 100 udstillere, der demonstrerer deres nyeste produkter, og udover Green Building Council Denmark er der oplæg fra blandt andre Lendager, Danske Landskabsarkitekter, NREP, Arkitema, ConTech Lab, HD LAB, Graphisoft Center Danmark og PropTech Denmark.

Det er gratis at deltage i Ejendomsmessen og du kan booke din billet her >>

Kort om Green Building Council Denmark
Formålet med Green Building Council Denmark er at fremme bæredygtigheden i byggeriet såvel som i det omgivende miljø blandt andet ved at udbrede den danske DGNB-certificeringsordning. Med fokus på både miljø, økonomi og sociale forhold ønsker DGNB at fremme en helhedsorienteret tilgang til byggeri og byområder. Læs mere om Green Building Council Denmark her >>

Kort om Ejendomsmessen
Ejendomsmessen løber af stablen 1. og 2. juni i Brøndby Hallen og samler hele byggeriets værdikæde til to dage med fokus på renovering, nybyggeri og ejendomsdrift. I år er det tredje gang, at Ejendomsmessen finder sted i Danmark, og sidste gang slog over 2500 besøgende vejen forbi. Læs mere om Ejendomsmessen >>

Ejendomsmessen
Afholdes 27.-28. september i Brøndby Hallen
2605 Brøndby
Brøndby Kommune
Danmark

Send til en kollega

0.046