23948sdkhjf

Retablering efter gravearbejde

| Medlemsnyhed | Indrykket af Hartvig Consult ApS

Mange grundejerforeninger og parcelhusejere oplever, at deres veje og fortove ikke er retableret tilfredsstillende efter gravearbejde. Men hvilke regler og krav er der egentlig omkring retablering efter gravearbejde?

Hvem kan stille krav?
Ved kommunale vejarealer og private fællesveje i byzone/sommerhusområder, er det kommunen, der giver gravetilladelse til graveaktør/entreprenør, og det er også kommunen, der indgår aftaler om det afsluttende asfaltarbejde mv. som en del af retableringen efter endt gravearbejde. På private fællesveje i landzone er det vejarealets ejer, der giver accept.

Er det kommunen, der ejer vejen, har de et regelsæt udarbejdet af Vejdirektoratet (vejkontoret), som graveaktøren skal leve op til, men er grundejerforeningen - eller beboerne for den sags skyld, hvis der ikke er en grundejerforening - ikke enige i, at retableringen lever op til disse krav, kan man klage til kommunen. Men er kommunens vejtekniske vurdering, at der er korrekt retableret efter gravearbejde, og de dermed afviser klagen, bliver det et privatretligt spørgsmål, som kun kan løses ved domstolene.

Er det grundejerforeningen eller parcelhusejere, der ejer vejen, kan de stille krav til retableringen. Kommunen skal gennemføre en partshøring med grundejerforeningen (eller vejejerne), hvor der vil være mulighed for at komme med bemærkninger. Det er eneste chance for at stille krav til arbejdet, hvorfor det er her, der skal gøres opmærksom på vejens standard, belægning og krav til retablering.

Regelsæt og LER
Det vil derfor være en god ide, hvis en grundejerforening har et regelsæt med krav til retablering, der indeholder metodebeskrivelse til udførelse og dokumentation, som man kan fremsende til graveaktøren. Hvis ejer på forhånd er orienteret om gravearbejdet og ikke har indvendinger, vil der ikke blive gennemført en partshøring.

Ønsker man sikkerhed for, at man ved, hvem der kommer og graver i ens veje, kan man tilmelde sig på LER og oprette interesseområde. Det vil medføre, at man modtager en mail, når der er en graveaktør, der søger oplysninger med henblik på at grave i ens område. Dermed kan man sende krav om retableringen til entreprenøren/graveaktøren og sikre sig, at de er opmærksomme på regelsættet.

Det er nok de færreste foreninger, der vil have det fornødne kendskab til at kunne udarbejde et sådant regelsæt, uden at alliere sig med en ingeniør eller et firma, der er særligt kyndige på området, men Hartvig Consult kan som rådgiver assistere grundejerforeninger med opgaven.

Dokumentation er et must
Hartvig Consult anbefaler, at grundejerforeningen eller parcelhusejeren fører (eller lader føre) tilsyn med arbejdet undervejs. Det kan være rigtig svært at definere, om retablering til det eksisterende er tilfredsstillende. Er der f.eks. kørespor i ens vej inden gravearbejde, hvordan skal det så se ud efterfølgende?

”Vælger man som grundejerforening eller parcelhusejer selv at stå for arbejdet med at sikre korrekt retablering, anbefaler vi, at man sørger for masser af fotodokumentation” fortæller vejingeniør hos Hartvig Consult, Abdi Abdirahman. ”Det er særligt svært at konstatere, om vej og fortove er opbygget korrekt efter gældende regler og standarder, når først arbejdet er udført. Er udførelseskvaliteten ikke i orden, vil man blandt andet opleve sætningsskader, og her vil det være vigtigt med fotos, der kan understøtte eventuelt mistanke om, at der ikke er korrekt retableret efter gravearbejdet og eventuelt belægningsarbejde. Billedmaterialet bør bestå af billeder fra før arbejdets påbegyndelse og så mange billeder som muligt under og efter udført arbejde. Når vi fører tilsyn, ved vi, hvilke krav der stilles til genopbygningen.”


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Hartvig Consult ApS

Lykkegårdsvej 15
4000 Roskilde
Danmark
Hartvig Consult ApS

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.094