23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Husk medarbejderne - også når det går stærkt

Mange håndværksmestre glemmer at rose, anerkende og fejre succeserne. Især når ordrebøgerne er fulde.

Når der er fuld damp på kedlerne og ordre­bøgerne bugner, skal medarbejdernes ar­bejdstempo sættes i vejret. Malermestrene stiller højere krav til medarbejderne, som bliver brugt til bristepunktet. Nu skal der skabes gode resultater på bundlinjen – men når tempoet sættes op, højnes de daglige småkriser, fordi malingen ikke kan nå at tørre, der arbejdes på tværs af andre hånd­værkere, penslerne bliver ikke renset godt nok. Alle er ekstra pressede.
 
Scenariet bliver beskrevet af erhvervspsykolog Kate Dahl fra Ledelse­shåndværk, der har specialiseret sig i udvikling af håndværksvirksomhed­er i en periode, hvor der er stor mangel på arbejdskraft i malerfaget. Det viser Danske Malermestres seneste konjunk­turundersøgelse.
 
- Hvis malermestrene glemmer at rose og anerkende, når medarbejderne knok­ler, så er det utilfredsstillende i længden. Det kan godt være lidt ekstra bonus og løn virker kortvarigt, men det er ikke det, der motiverer de ansatte. Derfor skal maler­mestrene træne i en bæredygtig og anerkendende ledelsesstil, siger Kate Dahl.
 
Fejr succeserne
En god ledelsesstil er løbende at udvikle medarbejdernes kompetencer. Hvad kan de blive bedre til? Hvad kan de godt lide at lave?
 
- Alle kan lide at blive dygtigere. Og så skal malermesteren huske at rose og anerkende den enkelte for indsatsen. Det er også vigtigt at fejre succeserne i virksomheden. Se hinanden i øjnene og sige ’Yes’, for det giver en følelse af fællesskab. Der skal ikke kun være fokus på næste uges eller
 
Malermestrene skal også kigge på team­worket på arbejdspladsen. Hvordan fungerer medarbejderne sammen? For et godt team er en stor del af motivationen for at gå på arbejde.
 
- Hvad er deres forventninger til hi­nanden? Det er grelt, når først medarbejderne klager over hinanden. Finn er sløv, og derfor er det mig, der skal tage det tunge læs.
 
- Den gode mester fanger sådan no­get, fordi vedkommende spørger ind til, hvordan medarbejderne kan lykkes med deres opgaver. Mesteren spørger til om der er noget, der kan gøres anderledes, forklarer Kate Dahl.
 
Fokus på forretningsplanen
Danske Malermestres seneste konjunk­turundersøgelse viser, at kun fire procent af virksomhederne melder om stigende bruttoavance, selvom der er stor fremgang i aktiviteten i malerfaget. Ledelseshånd­værk holder onlinekurser for håndværks­mestre, hvor der også er fokus på, hvor pengene tjenes.
 
- Det viser sig ofte, at det bedre kan betale sig at sige nej til nogle opgaver. Det kan være, at det bedre kan betale sig at specialisere sig som malermester. Gøre det simpelt. Det er nødvendigt løbende at lave et tjek på forretningsplanen. Malerme­strene skal ikke løbe langt efter opgaver, som de ikke tjener penge på, siger Kate Dahl.
 
Mange håndværksmestre er ofte så meget nede i driften af virksomheden, at de glem­mer selve ledelsesrollen.
 
- De bliver så stressede, at luften går ud af ballonen og de mister overblikket. Ofte styrter de selv ud og fylder huller i pro­duktionen – og derfor glemmer de at være ledere, påpeger Kate Dahl.
 
Undgå Tinder-håndværkerne
Kate Dahl taler også om såkaldte Tin­der-håndværkere, der har det godt i tider med inflation og lønpresset, der stiger som, vi ser det nu. Det er blevet for surt at være her, så jeg smutter lige rundt om hjørnet og får arbejde der i stedet.
 
- Det skal malermestrene gøre alt for at undgå, fordi det kan betale sig at hol­de på sine medarbejdere. Det er både dyrt og tidskrævende at rekruttere. Regnskabet er dyrt inden den rigtige findes og bliver onboardet og er en del af teamet i virksom­heden, konstaterer Kate Dahl.
 
Netop det med at få nye medarbejdere budt ordentligt velkommen i virksomheden er afgørende.
 
- Mange malermestre kommer ind i en ond spiral, hvor de siger, at nye folk lige kan køre ud med Flemming. Der bliver ikke afstemt forventninger eller fortalt, hvordan vi gør tingene her. Den nye medarbejder føler ikke, at han eller hun har fået en or­dentlig modtagelse. Og det er dyrt, fordi der bliver produceret mindre, siger Kate Dahl.
 
FAKTABOKS:
Sådan holder du på medarbejderne
l Ros dine medarbejdere – for så udvikler de sig og vokser, og har lyst til at gøre mere for virksomheden.
l Se medarbejderne i øjnene mindst en gang om ugen – spørg hvordan de har det, og hvad de har brug for hjælp til. Hvad skal de bruge fra dig som leder til at fungere optimalt?
l Skab fællesskab og fejr succeserne.

Danske Malermestre
Islands Brygge 26, 5.
2300 København S
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK61834710
P nummer: 1003147310

Kontaktperson

Annika Ipsen
Kommunikationsansvarlig
+45 61779770 aip@malermestre.dk

Send til en kollega

0.079