23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Teknikentreprenører flytter i nyt Silkeborg-domicil

Henning Mortensen a/s og søsterselskabet HM-Ventilation a/s benytter Kristi Himmelfartsferien til at flytte ind i et nyt og større hovedkvarter i Silkeborg.

Knap ét år efter første spadestik står et nyt domicil for Henning Mortensen a/s og søsterselskabet HM-Ventilation a/s klar til indflytning.

»Det er omfattende med flytning af både kontorarbejdspladser, badeværelsesudstilling, værksted og lager. Vi bruger Kristi Himmelfartsferien til manøvren. Så kan alle medarbejdere arbejde på vores nye adresse fra mandag den 30. maj 2022«, siger adm. direktør hos Henning Mortensen a/s, Hans Mortensen

3.100 kvadratmeter skal booste trivslen
Det nye domicil ligger på Lillehøjvej 38 i Silkeborg. De nyopførte 3.100 kvadratmeter er fordelt mellem 2.400 kvadratmeter kontor, værksted samt 700 kvadratmeter lager.

Med både badeværelsesudstilling og -butik samt et synligt og centralt placeret teknikrum kommer de nye lokaler også til at fungere som showroom, hvor gæster i huset se nærmere på nogle af de tekniske løsninger inden for blandt andet el, vvs og ventilation, som Henning Mortensen a/s arbejder med til daglig. Desuden bliver bygningen arbejdsplads for alle Silkeborg-baserede medarbejdere fra Henning Mortensen a/s og søsterselskabet HM-Ventilation a/s.

»De seneste års vækst har betydet, at vi gennem lang tid har lidt af en frygtelig pladsmangel på Stagehøjvej. Vi har sågar været nødt til at leje ekstra kontorpladser på den anden side af vejen«, siger Hans Mortensen, der nu ser frem til at give trivslen blandt medarbejderne et boost ved at tilbyde dem større og langt mere moderne, velfungerende fælles rammer.

Tværfaglighed og arbejdsglæde i nye rammer
Med seks forskellige håndværksfag under samme tag er samarbejde på tværs af faggrænser – uden suboptimering og silotænkning vel at mærke – en stærk del af DNA’et hos teknikentreprenøren. En disciplin, som ifølge Hans Mortensen, ofte er svær at mestre i håndværksbranchen.

»Hvem har ikke hørt om byggesager, hvor den ene slags håndværker giver en anden slags skylden for en fejl eller en overskredet tidsplan?«, spørger Hans Mortensen. Han fortsætter:

»Når nedbrydningen af faggrænser lykkes, mærker kunden det både i forhold til løsningens kvalitet og bundlinjen – og for medarbejderne giver ét fælles mål færre konflikter og dermed øget arbejdsglæde«. Direktøren fortæller, at man i det nye domicil på Lillehøjvej derfor også har valgt at nedbryde faggrænserne blandt medarbejderne rent fysisk.

»Fremover sidder vores projekt- og servicefolk på kontoret blandet på tværs af fag. Vi tror på, at det vil styrke samarbejdet yderligere – uanset hvilket håndværksfag, der står på medarbejdernes svendebreve«, siger Hans Mortensen.

Grøn teknik
Udover bedre plads og mere velfungerende lokaler ser direktøren frem til, at reducere virksomhedens klimaaftryk.

»Alle har et ansvar for at bidrage til den grønne omstilling. Derfor er vores nye bygning naturligvis udstyret med en række af de energieffektive tekniske løsninger, som vi også installerer hos kunderne – blandt andet solceller, varmepumper, intelligent bygningsstyring og ladestandere til elbiler«, slutter Hans Mortensen.

 

 

 

Henning Mortensen A/S
Lillehøjvej 38
8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK25509129
P nummer: 1000050452

Send til en kollega

0.094