23948sdkhjf

Jackon har ansat en fabrikschef i Hedensted

| Medlemsnyhed | Indrykket af Jackon Danmark A/S

Lars Mikaelsen indtrådte som fabrikschef hos Jackon Danmark A/S i Hedensted den 1. juni 2022. Med sig i rygsækken har Lars Mikaelsen på 57 år bred viden og stor erfaring fra lignende stillinger i produktionsvirksomheder.

Som chef for fabrikken i Hedensted har Lars Mikaelsen ansvaret for planlægning, tilrettelæggelse, fremstilling og kvalitetssikring af produktionen af EPS og for at drive fabrikken i overensstemmelse med Jackons overordnede strategi. Lars brænder for forandringsledelse, optimering af processer og at arbejde med mennesker. Han har i tidligere virke gennemført adskillige SMED-projekter og bruger LEAN-modellen som redskab til optimering og ensartning af arbejdsprocesser. Lars har oprindeligt en baggrund inden for teknik og har efterfølgende dygtiggjort sig med en akademimerkonom i ledelse, en diplomuddannelse i ledelse samt en master i business administration.  

”Jeg har arbejdet i forskellige industrier og har været med til at optimere rigtig meget. Ikke for at spare arbejdskraft, men for at gøre tingene så smart som muligt og for at skabe værdi for kunderne. Jeg har tillid til mine medarbejdere, og jeg går op i, hvordan de har det. Vi tilbringer over halvdelen af vores vågne timer på arbejdet, og så skal det også være en god oplevelse at gå på arbejde,” siger Lars Mikaelsen.

For Lars er det vigtigt at have godt kollegaskab, og at man kan tale om tingene. Også sparring med kollegaer på fabrikken samt på tværs af landegrænser har stor værdi for den nye fabrikschef:

”Vi skal lære af hinanden, og det er min fornemste opgave at dele alle de gode ting, der arbejdes med her på fabrikken ud til vores kollegaer på tværs af landegrænserne. Ligesom det er vigtigt for os at kende deres arbejdsmetoder og arbejdsgange, så vi sammen kan finde inspiration i dem.”

For at sikre at Lars bliver klædt på til opgaven som fabrikschef, er han igennem et omfattende introforløb, hvor han bliver præsenteret for arbejdsgange i produktionen samt de opgaver, der løses i de forskellige afdelinger på kontoret i Hedensted.

”Det er helt fantastisk - der er lavet et perfekt introforløb, hvor jeg kommer rundt i hele organisationen, og jeg er blevet taget rigtig god imod. Jeg synes, det er imponerede hvor meget volumen, der kommer gennem produktionen. De er dygtige og effektive,” siger Lars Mikaelsen.

Privat bor Lars i Børkop sammen med Berit og parrets fire ruhåret hønsehunde. Lars er glad for at gå på jagt og at færdes i naturen, hvor han også bruger en del af sin fritid på fiskeri.

Medlemsnyhed

Indrykket af
Jackon Danmark A/S

Lundagervej 20
8722 Hedensted
Danmark
Jackon Danmark A/S

Send til en kollega

0.094