23948sdkhjf
Del siden
Annonce

DesignLCA dokumenterer klimaaftrykket på Lendager-projekt

Som en videreførelse af GRAPHISOFT Center Danmarks og Lendagers samarbejde omkring udviklingen af DesignLCA er der nu lavet en komplet LCA-beregning på et af Lendagers igangværende boligprojekter.

Allerede i 2023 bliver LCA-beregninger en obligatorisk del af bygningsreglementet for al nybyggeri med en grænseværdi for byggerier over 1.000 m2, der trinvist strammes frem mod 2029. I dag er det både vanskeligt og tidskrævende for rådgiverne at få overblik over CO2-belastningen på deres projekter. For at hjælpe rådgiverne med at imødekomme de fremtidige LCA-krav så nemt og effektivt som muligt udvikler GRAPISOFT Center Danmark i samarbejde med Lendager et nyt værktøj kaldet DesignLCA.

LÆS OGSÅ: DesignLCA – ny BIM-baseret LCA-beregner

DesignLCA er en BIM-baseret LCA-beregner, der giver overblik over bygningens brug, produktion, transport af byggematerialer samt selve byggeprocessen — hvilket svarer til LCA-faserne A1-A5, B6, C3 og C4. I første omgang er DesignLCA testet på Lendagers vindende konkurrence-projekt i Berlin, , der transformerer et parkeringshus til et innovativt, klimavenligt kontorhus. Nu er anden test gennemført med en komplet LCA-beregning på et af Lendagers igangværende boligprojekter.

Højdetaljeret BIM-model danner grundlag for LCA-beregning på et komplekst projekt
Den nye LCA-beregning er lavet i forbindelse med detailprojekteringen af et nyt boligprojekt, hvor Lendagers ambition er at komme ned på en klimabelastning på 5 kg CO2e pr. m2, hvilket er markant lavere end de 12 kg CO2e pr. m2, der i 2023 bliver grænseværdien i bygningsreglementet for bygninger over 1.000 m2.

LCA-beregningen er foretaget på baggrund af en BIM-model med et meget højt detaljeringsniveau. Beregningen af det nye boligprojekt er ekstra kompleks i kraft af, at boligerne består af bærende, præfabrikerede træmoduler med en lang række unikke, upcyclede materialer, der udgør klimaskærmen.

Den første store test af det transformerede parkeringshus i Berlin dokumenterede, at DesignLCA kan anvendes til beregning af konkurrenceprojekter, da den giver rådgiverne overblik over klimapåvirkningen i de tidlige faser. Den nye LCA-test viser, at DesignLCA også er fordelagtig til LCA-beregninger i de sene projekteringsfaser. Her gælder det, at jo større detaljering projektets BIM-model har, jo mere præcis bliver LCA-beregningen.

LÆS OGSÅ: Digital modehed skaber fremdrift hos ADEPT

DesignLCA hjælper arkitekterne
2023 og nye bæredygtighedskrav nærmer sig med hastige skridt. Behovet for at beregne LCA bliver en realitet for hele byggebranchen, og nye grænseværdier kan blive afgørende for arkitekternes formgivning og design. Kan arkitekterne ikke selv vurdere om et givent løsningsforslag rammer over eller under grænseværdien, kan det betyde at der skal foretages relativt omfattende ’omskitsering’, når ingeniøren leverer de første beregninger.

DesignLCA gør det muligt for rådgiverne at beregne LCA, uden at de behøver at være eksperter i hverken LCA eller EPD’er – både i de tidlige faser og i forbindelse med projekteringen. Det betyder, at arkitekter ikke behøver at give køb på hverken fagkompetencer eller projektets koncept. DesignLCA fremmer således kreative og bæredygtige arkitektoniske løsninger, da klimapåvirkningen løbende kan aflæses gennem skitserings- og projekteringsfaserne.

GRAPHISOFT Center Danmark
Rentemestervej 62
2400 København NV
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK40824057
P nummer: 1025084957

Kontaktperson

Thomas Graabæk
Arkitekt - Indehaver
+45 26285306 tg@formfaktor.dk

Send til en kollega

0.047