23948sdkhjf

Hvad er strømpeforing?

| Medlemsnyhed | Indrykket af C-TV Technology A/S

Hvad er strømpeforing og hvilke hjælpemidler findes der?

Hvad er strømpeforing?

Strømpeforing er en teknik der bruges til at skabe et nyt rør inden i det defekte rør ved hjælp af en strømpe. Strømpeforing, eller religning, er en metode, som anvendes til kontinuerlig reparation af større skadede områder med en strømpe, også kaldet en liner, og epoxy kemi.

“Strømpen” består typisk af en belægning af polyesterliner eller en særlig glasfiber, der hærdes med polyester, epoxy eller silikat. “Strømpen” pustes op som et rør inden i det eksisterende rør med brud, utætheder eller revner. Når strømpen er hærdet op, vil der reelt være skabt et nyt lag rør indeni det gamle rør, der dermed lukker revner og huller fuldstændigt. 

Hvornår bruges strømpeforing?

Strømpeforing anvendes typisk med økonomisk fordel til et samlet reparationsstræk fra 12 meter og opefter. Metoden inverterer en strømpe, som via trykluft blæses ud i det skadede rørområde. Afhærdningstid kan bringes ned på circa 2 timer ved at anvende damp til afhærdning. Strømpeforing kan anvendes i dimensionsområdet DN 50 - DN 2000, men området over DN 600 er for specialfirmaer og kræver udstyr dimensioneret til opgaverne. 

Hvilke hjælpemidler findes der?

Til åbning af stik efter strømpeforing er det muligt at anvende et roterende skæresystem - en cutter løsning, som kan være manuelt fremført eller en motoriseret traktorløsning. Drivmidlet på cutteren kan være trykluft (pneumatisk) eller elektricitet.

Så findes der også inverteringstromler, som kan tilsluttes til vand, eller kædedrevede manuelle letvægtvalser. Tørdampanlæg til afhærdning af strømpen findes i forskellige størrelser, for eksempel med en kapacitet på 33 kg tørdamp/42 kg våddamp per time.

Hvis du gerne vil vide mere om strømpeforing og meget mere kan du gerne skrive til kontakt@c-tv.dk eller ringe til os på +45 2060 3018.

Om C-TV Technology

C-TV Technology er en nordisk forhandler og importør af kloakudstyr til det skandinaviske markedet. Mens kontoret ligger i Aalborg, leverer C-TV Technology i hele Danmark. Vores store udvalg af produkter kan inddeles i fire hovedkategorier: TV-inspektion, Højtryksspuler&Sug, Spor&Søg, og Andet Udstyr


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
C-TV Technology A/S

Porsvej 9
9000 Aalborg
Danmark
C-TV Technology A/S

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.125