23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Ny formand for Skilt & Print Branchen

Gensynsglæden var stor da medlemmerne af Skilt & Print Branchen igen kunne mødes fysisk ved foreningens generalforsamling og Landsmøde 2022.

Foreningen Skilt & Print Branchen afholdt den 22. april 2022 ordinær generalfor­samling på Hotel Røde Kro i Rødekro, som var det første fysiske møde siden 2019, da generalforsamlingen i henholdsvis 2020 og 2021 var afholdt på kommunikationsplat­formen Teams.

Skilt & Print Branchen skulle ved årets generalforsamling vælge ny formand, idet Jan Sloth Mølgaard af personlige årsager havde set sig nødsaget til at trække sig fra formandsposten.

Formandens beretning
Medlem af bestyrelsen Jan Stevnsborg aflagde på formandens vegne bestyrelsens beretning. Han kunne blandt andet berette om det specielle og lidt besværlige i at sidste års generalforsamling blev holdt på Teams. Han berettede endvidere om ud- og indtræden i foreningens bestyrelse i de se­neste par år.

Jan Stevnsborg kunne glæde sig over tilgangen af to nye medlemmer, Tax & Co. Montage , Kastrup samt Böhl Skilte & Solfilm, Trustrup.

Til gengæld måtte han beklage at fore­ningens aktiviteter, i form af branchedage, var blevet aflyst på grund af corona.

Af nyt fra de tekniske skoler som udby­der uddannelsen som skiltetekniker, TEC i Gladsaxe og College 360 i Silkeborg, fortalte Jan Stevnsborg, at elever der skulle aflæg­ge svendeprøve i juni 2022 var det laveste i mands minde, to på TEC og tre på College 360.

Aktiviteter og ny bestyrelse
Medlem af bestyrelsen, Claus Tvangsø for­talte på generalforsamlingen om forenin­gens aktivitetsplan, herunder om forenin­gens rolle ved afholdelsen af Sign & Print messen, der afholdes den 14.-15. septem­ber 2022 i Odense Congress Center.

Foreningen deltager med en messe­stand, og arbejder i øvrigt tæt sammen med messens arrangør, AGI Publishing House AB om skiltefaglige aktiviteter til afhold­else over de 2 messedage.

Claus Tvangsø kunne også glæde sig over, at uddannelsen som skiltetekniker i år ville være repræsenteret som konkur­rence fag ved afholdelsen af SKILLS 2022 i Høng.

Der blev også valgt en nye bestyrelse på generalforsamlingen. Som ny formand valgtes Claus Tvangsø. I bestyrelsen sidder også Jan Stevnsborg, Trine Kromann Dahl, Anete Jensen og Anni Christensen. Lars Madsen og Mikkel Jensen er suppleanter.

Billedtekst: Skilt & Print Branchens bestyrelse: Nederst fra venstre: Trine Kromann Dahl, Claus Tvang­sø, Anete Jensen, Anni Christensen. Øverst fra venstre: Jan Stevnsborg, Mikkel Jensen og Lars Madsen.

 

Danske Malermestre
Islands Brygge 26, 5.
2300 København S
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK61834710
P nummer: 1003147310

Kontaktperson

Annika Ipsen
Kommunikationsansvarlig
+45 61779770 aip@malermestre.dk

Send til en kollega

0.063