Jönsson: Omfattende transformation af TV-Byen skrider frem
TV Byen i Gladsaxe under transformation til ungdomsboliger
TV Byen - Det omfattende byudviklingsprojekt, der vil tilføre København moderne studieboliger og mindre lejligheder til unge, indeholder både renovering, nedrivning og nybyg. Projektet varetages af Jönsson A/S i to etaper - og skrider hastigt frem. Her en up date fra byggepladsen, hvor den historiske bygning på Gyngemose Parkvej 80 er under fuld transformation.
Etape 1: Renoveringsopgaven
Opbygningen af den nye bygningskrop er i fuld gang og lukningen af facaderne med nye partier, både de nye og de eksisterende facader, pågår. Arkitektonisk ønsker man harmoni mellem nyt og gammelt – det opnås ved et samlet gennemgående udtryk i de nye vinduer, døre og facader. Inde i bygningen er badekabinerne opstillet og den tekniske installation går planmæssigt.
Etape 2: Nybyg
Her har vi afsluttet etableringen af nye sokkelliner, som indrammer de nye gårdrum.
I gårdrummene er der udlagt ny membran og opbygningen med faldbeton er i fuld gang.
Vi holder et højt aktivitetsniveau, for nuværende arbejder skal afsluttes og være klar til montageopstart af det nye hus - allerede efter sommerferien!
De hastige fremskridt på byggepladsen er nødvendige for at nå montage af bygningen – allerede efter sommerferien.
Læs mere om den spændende byggesag her: https://jonsson.dk/2022/07/12/omfattende-transformation-af-tv-byen-skrider-frem/