23948sdkhjf

Masser af aktiviteter til jubilæum hos Gorm Hansen A/S

| Medlemsnyhed | Indrykket af Gorm Hansen A/S

Snart er der fest hos Gorm Hansen A/S, og der vil være masser at give sig til.

På fredag d. 9. september er der stor fest på Lykkegårdsvej 11 i Roskilde. Roskilde-entreprenøren Gorm Hansen A/S fejrer nemlig firmaets 50+2-års jubilæum med et stort Åbent Hus-arrangement i tidsrummet 12-16. Der vil være masser af underholdning fra hovedscenen, og rundt på pladsen bliver der gjort klar med flere forskellige aktiviteter.

Hvis du vil prøve kræfter med små anlægsmaskiner, så er der god mulighed for at lege lidt. Volvo har stillet en meget lille elgraver til rådighed for de mindste, og til de lidt ældre kommer Zeppelin med et vippespil, hvor en kugle skal styres gennem en labyrint ved hjælp af en gravemaskine.

Er man mere til bare at se på entreprenørmaskiner, så vil flere virksomhedens maskiner blive stillet op til udstilling, og der vil være en lille udstilling af små legetøjsmaskiner bygget af legoklodser.

Derudover tilbydes der en fuldstændig unik mulighed for at se Roskilde og omegn fra hele 57 meters højde. En lift bliver nemlig kørt ind på pladsen, så alle kan komme op og nyde den fantastiske udsigt.

Mad og drikke kommer der heller ikke til at mangle noget af. Der vil simpelthen være forskellige madtilbud for enhver smag og flere barer med drikkevare.

Alle er velkomne til arrangementet, som du kan tilmelde dig ved at sende en mail til ghs@gorm-hansen.dk.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Gorm Hansen A/S

Lykkegårdsvej 11
4000 Roskilde
Danmark
Gorm Hansen A/S

Send til en kollega

0.078