23948sdkhjf

Andreas fik flere m2 for pengene med Jackon Thermomur®

| Medlemsnyhed | Indrykket af Jackon Danmark A/S

På Strandvejen i Klampenborg er byggesnedker og virksomhedsejer, Andreas Rostgaard Düring i gang med at opføre familiens arkitekttegnede Thermomur®-villa på godt 400 m2 med udsigt til Øresund.

Andreas er ikke den, der er bange for at kaste sig ud i nye projekter. Med en god faglig baglast og et godt netværk inden for byggebranchen er Andreas ved at opføre familiens villa i Klampenborg.

Flere kvadratmeter for pengene

Med en byggegrund på en af landets mest eksklusive adresser, var det afgørende for Andreas Rostgaard Düring at få så mange indvendige kvadratmeter som muligt for pengene. Derfor faldt valget på Jackon Thermomur® 350 Super til opbygningen af villaens ydervægge.

”Jeg valgte Thermomur® 350 Super for at få så tynde ydermure og så god isolering som muligt. Jeg ville ikke gå på kompromis med de indvendige kvadratmeter. Jo tyndere ydermur desto mere valuta får jeg for pengene rent kvadratmetermæssigt. Thermomur® giver en varm skal både ude og inde med den solide betonkerne i midten. Det er jo helt modsat af, hvordan man byggede i gamle dage. Nu har man jo bare tænkt ud af boksen og vendt det om,” siger Andreas Rostgaard Düring. 

Jackon Thermomur® er byggeklodser i EPS, som fyldes med armering og beton i kernen. Thermomur® fås i flere serier, hvor Thermomur® 350 Super egner sig godt til opbygning af ydervægge i boliger på grund af byggeklodsens høje isoleringsevne og stabile egenskaber.

”Med en U-værdi på kun 0,15 og en bredde på kun 350 mm. får man en tynd, men velisoleret ydervæg med optimal udnyttelse af de indvendige kvadratmeter i boligen,” siger projektrådgiver og ingeniør i Jackon, Martin Bendix.  

Thermomur® gav fleksibilitet i byggeprocessen

Det var ikke kun den maksimale udnyttelse af de indvendige kvadratmeter, der var udslagsgivende for, at valget faldt på Jackon Thermomur®. Også fleksibiliteten af systemet havde afgørende betydning for Andreas.

”Med godt 20 års erfaring i branchen ved jeg, at der altid kommer justeringer undervejs. Derfor har det været et kæmpe plus, at jeg har kunnet tilpasse Thermomur®-byggeklodserne, når der opstod ændringer. Hvis man for eksempel vil have et vindue større, så er det bare at skære det til. Jeg vil helt sikkert anbefale produktet til folk, der skal bygge. Samtidig kan man bygge med det i regn og frost, da det ikke suger vand, og man får heller ikke arbejdsskader af at bære rundt på det,” siger Andreas Rostgaard Düring.

Villaens ydervægge er bygget i Thermomur® fra kælder til 1. sal. I kælderen er Thermomur®-byggeklodserne bygget ned i fire meter under terræn. For at sikre en tør og behagelig kælder, er fundamentet udstyret med stikdræn. Over terræn er ydermurene bygget op i seks meter, som udgør stue og 1. sal.

”Støbningen gik hurtigt. Vi støbte over nogle omgange, fordi der også er bygget etagedæk ind imens. Ved hver etage har vi skåret ud i den indvendige del af ydermurene og lagt jerndragere fra Lemvigh-Müller A/S fra den ene side af huset til den anden. Ovenpå har vi lagt svalehaleplader, og på dem støbte vi gulvvarme ind. Hvert etagedæk har en betonflade på 8-10 cm, som er støbt sammen med Thermomuren,” fortæller Andreas Rostgaard Düring. 

Den gamle jyske salgsmetode dør aldrig

I processen med at udvælge byggematerialer til villaen på Strandvejen, indhentede Andreas tilbud fra flere forskellige producenter, men særligt en faktor gjorde, at valget faldt på Jackons Thermomur®-løsning.

”Jeg sendte arkitektens tegninger af huset ind til Jackon, hvor de tog over på den tekniske del og projekterede alle mure, hjørner, kanter og vinkler. Det hjalp projektet rigtig langt. Jeg havde også flere møder med Jackons sælgere. Det betyder alt, at der er synlighed, og at virksomheden er der. Den der gamle jyske salgsmetode, den dør aldrig nogensinde. Der er nogle dygtige mennesker bag Jackon. Det er ikke bare en eller anden computer,” siger Andreas Rostgaard Düring.

Skræddersyet til familiens behov

Villaen er skræddersyet efter Andreas’ families behov. Byggegrunden er på 900 m2 og i tilstød til stueplan, bygger Andreas en garage, hvor familien tørskoet kan tage bilen eller cyklen. Der er ligeledes adgang til både for- og baghave fra garagen, der ligesom villaen er bygget i Jackon Thermomur® 350 Super.

For at sikre boligen mod radon, har Andreas anvendt Jackon Radon Solution i kælderen. Jackon Radon Solution er en komplet løsning med en slidstærk radonspærre og alt tilbehør til radonsikring af bygninger. Løsningen er gennemtestet, sikker og nem at arbejde med. Kælderen vil primært blive anvendt til opbevaring af vin og med disponible rum. Derudover har Andreas udgravet lyskasser for at gøre kælderen lys og behagelig.

Stueetagen bliver indrettet med køkken, spisestue, tv-stue, gæstetoilet samt en gennemgående trappe fra kælder til 1. sal.

”Vi har lavet en dobbelt hoveddør i stueetagen, som var meget nem at konstruere i Thermomur®. På den måde har man udsigten til havet lige så snart, man træder ind i huset,” fortæller Andreas Rostgaard Düring.

På 1. salen er der to børneværelser med tilstødende badeværelse samt en forældreafdeling bestående af et soveværelse, badeværelse og et walk-in-closet. Hele 1. salen er udstyret med altaner, således at familien altid kan finde en solplet uanset tidspunkt.

Huset er tegnet af Fritz-Rasmussen Arkitekter, og opførelsen af Jackon Thermomur® er lavet af ARD GROUP ApS i samarbejde med Autoriseret kloakmester Anders Jørgensen.

Planlægningen af byggeprocessen startede i oktober 2019. Familien regner med at flytte ind i villaen til nytår.

Medlemsnyhed

Indrykket af
Jackon Danmark A/S

Lundagervej 20
8722 Hedensted
Danmark
Jackon Danmark A/S

Send til en kollega

0.11