23948sdkhjf

Amerikanerne efterspørger danske løsninger

| Medlemsnyhed | Indrykket af Udenrigsministeriet - The Trade Council

I denne uge lander repræsentanter fra 50+ danske virksomheder og erhvervsorganisationer i New York – og de kigger mod den nye store amerikanske klimapakke på op mod 2.500 mia. danske kr. 

USA står foran en ambitiøs grøn omstilling, og danske virksomheder står foran et enormt grønt eksportpotentiale. Med de 2.500 mia. kr. efterspørger amerikanerne nemlig løsninger, som danske virksomheder er verdensførende på.
 
”Danmark har klimaløsninger, som fører os mod en grønnere fremtid. Der er krig i Europa, pres på energiforsyningen og vores økonomi. Det er nu, vi skal udnytte det unikke danske eksportpotentiale inden for den grønne omstilling."
- Statsminister Mette Frederiksen
 
Med statsministeren i spidsen, tager de mere end 50 danske virksomheder og erhvervsorganisationer til USA for promovere danske klimaløsninger. Målet er at flerdoble den danske eksport af klimateknologi. Potentialet er nemlig enormt – ifølge McKinsey kan salget af klimaløsninger globalt bidrage med 200 – 250 mia. kr. til Danmarks BNP frem mod 2030 og skabe op mod 250.000 grønne job. Og det er nu, hvor klimapakken skal udmøntes og implementeres, at der skal smedes!
 
Vil du være med, når den gigantiske klimapakke skal implementeres? Så kontakt vores eksportrådgivere for at høre, hvordan vi kan hjælpe dig her.

Du kan også læse statsministerens pressemeddelelse om det eksportrettede besøg her

Medlemsnyhed

Indrykket af
Udenrigsministeriet - The Trade Council

Asiatisk Plads 2
1448 København K
Danmark
Udenrigsministeriet - The Trade Council

Send til en kollega

0.094