23948sdkhjf

Webinar: Kom i gang med grøn omstilling

| Medlemsnyhed | Indrykket af Erhvervshus Midtjylland

På dette webinar får du inspiration til at komme i gang med de første skridt mod at omstille jeres virksomhed, og vi gennemgår også aktuelle muligheder for at søge tilskud til en ekstern rådgiver med speciale i grøn omstilling og bæredygtighed.

Danmarks udledning af drivhusgasser skal reduceres med 70 procent i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990 (ekskl. international skibs- og luftfart). Dette mål suppleres af et langsigtet nationalt mål om klimaneutralitet senest i 2050 og af Parisaftalens målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader. For at nå i mål med denne målsætning må vi alle forvente at skulle bidrage til at reducere vores CO2-udledninger og ressourceanvendelse. Vi har brug for innovation og nytænkning for at nå helt i mål, og her tæller de små skridt også med i det store regnskab.

Indenfor en kort tidshorisont forventes både store og mindre virksomheder at skulle dokumentere deres klimaudledninger, og det vil derfor være fornuftigt at begynde at skabe overblik over din virksomheds aktiviteter med henblik på at starte en omstilling på et oplyst grundlag.

Med en ekstern rådgiver kan du få hjælp til processen og få værdifuld og opdateret viden, som hjælper dig med at lave en ny grøn strategi, afklare dit potentiale og løse konkrete "her og nu ”-udfordringer.

På webinaret skaber vi overblik over de tilskudsmuligheder der kan hjælpe jer videre.

Hvem kan deltage?
Alle virksomheder både iværksættere og etablerede virksomheder.

Program:

  • Intro til grøn omstilling
  • Hvordan kan man arbejde med at omstille virksomheden i praksis
  • Tilskudsmuligheder til ekstern rådgivning
  • Vi bruger max en time, og der vil være god tid til at stille spørgsmål


Når du har deltaget på webinaret:

... så kan du: Vurdere om din virksomhed har mulighed for at søge tilskud til en ekstern rådgiver.

... så ved du: Hvilke tilskudsmuligheder der kan understøtte grøn omstilling i virksomheder med under 250 ansatte.

... så har du fået: Inspiration til at komme i gang med grøn omstilling i din virksomhed.


TILMELDING
Vi afholder webinaret d. 4. oktober og 9. november. Begge datoer fra kl. 15-16.

Klik her for at tilmelde dig 4. oktober

Klik her for at tilmelde dig 9. november

Hos Erhvervshus Midtjylland er vi altid klar til at inspirere dig med ny viden, så du kan udvikle og vækste din virksomhed. Derfor holder vi løbende nye og spændende arrangementer, som du finder på vores eventside.

Se vores andre aktuelle tilbud her

Medlemsnyhed

Indrykket af
Erhvervshus Midtjylland

Åbogade 15
8200 Aarhus N
Danmark
Erhvervshus Midtjylland

Send til en kollega

0.109