23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Projekt: Digitalisering skal gøre SMV'er mere bæredygtige

Små og mellemstore fremstillingsvirksomheder vil om 5-10 år ikke længere kunne leve af rent produktsalg. Derfor sætter Industriens Fond nu 19 mio. kroner bag et nyt projekt der skal hjælpe virksomheder med at skifte fokus.

Tiden, hvor danske fremstillingsvirksomheder kunne leve godt af udelukkende at sælge produkter, er under hastig forandring. Det øgede fokus på bæredygtighed og cirkulær økonomi betyder nemlig, at både kunder og myndigheder kommer til at stille nye, altafgørende krav til de ydelser og produkter, som fremstillingsvirksomhederne leverer.

"Det bliver et helt afgørende konkurrenceparameter for virksomhederne, at de i fremtiden kan maksimere ydeevnen og genanvendelsesgraden på deres produkter. Ved at sælge services i stedet for isolerede produkter kan virksomheden bevare kontrollen over produkterne og for eksempel optimere produkternes ydeevne. En servicebaseret tilgang er også smart når virksomheden skal genanvende og opgradere produkterne. Med vores nye bevilling kommer endnu flere SMV'er i gang med at koble digitalisering og bæredygtighed, godt hjulpet af den erfaring med servitization og forretningsforståelse, som bl.a. er skabt i vores tidligere indsatser på det her område", siger Charlotte Kjeldsen Krarup, udviklingsdirektør i Industriens Fond.

Projektet er udviklet i samarbejde med FORCE Technology, Teknologisk Institut, Alexandra Instituttet, Aarhus Universitet og Maskinmestrenes Forening og kaldes Fremtidens Bæredygtige Servicekoncepter.

Det nye tiltag skal hjælpe danske fremstillingsvirksomheder med at leve op til markedets krav om øget bæredygtighed. Det skal gøres ved, at virksomhederne i højere grad designer produkter med lang holdbarhed og desuden udvikler bedre services, der yderligere kan forlænge produkters levetid gennem øget pleje og vedligehold. Derudover skal virksomhederne oftere tilbyde take-back-løsninger, hvor produkter tages tilbage, når de er forældede eller er gået i stykker, med henblik på at de forbedres, repareres eller opgraderes, så de efterfølgende kan sendes ud på markedet igen. Og det er hele dén omstilling, som Fremtidens Bæredygtige Servicekoncepter skal understøtte.

Læs mere om projektet her.

FORCE Technology
Park Allé 345
2605 Brøndby
Brøndby Kommune
Danmark
CVR nummer: DK55117314
P nummer: 1003106341

Kontaktperson

AP
Ana Petrina
apt@force.dk

Send til en kollega

0.048