23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Kultursvamp: Gammelt hus med sætningsskader måtte reddes

Du kender nok til Ribes velbevarede, gamle bymidte. Men ved du også, at området er bygget på tykke lag af ældgammelt skrald og bygningsrester? Det kaldes ”kultursvamp”, og det kan skabe problemer for stabiliteten af de gamle bygninger i bykernen.

På den vestlige side af Ribe Domkirkes torv ligger Domskolen. En fredet bygning, der har flere hundrede år på bagen, og i dag er omdannet til beboelse med otte lejligheder.

Efter et anlægsarbejde i området, kunne Anthony Tønnesen, ejer og udlejer af Domskolens bygninger, konstatere at ejendommen havde fået skader på grund af manglende stabilitet i undergrunden. Der var dybe, gennemgående sætningsrevner i murværket og 15 cm niveauforskel fra et hjørne til et andet. 

Brug for særlige kompetencer
Da Domskolen er fredet, var det nødvendigt med en godkendelse af projektet fra Slots- og Kulturstyrelsen, før en stabilisering kunne finde sted. Her fik Anthony Tønnesen hjælp af arkitekt Peter Nordahl Jensen fra Overbys Tegnestue, og han blev ligeledes taget med på råd om selve udførelsen:

”Der er risici forbundet med at arbejde på en historisk bygning som denne. Derfor er det særlig vigtigt at involvere kompetente og ansvarlige entreprenører og ingeniører, som man har tillid til,” siger Peter Nordahl Jensen.

De bæredygtige lag ligger omkring 6 meter under jordoverfladen på Domskolens grund. Derfor kunne der ikke understøbes på traditionel vis. Beslutningen var at efterfundere med vibrationsfri skruepæle under ydervæggene. Og Peter Nordahl Jensen måtte finde en leverandør til projektet.

”Der er kun få firmaer i Danmark, der kan udføre stabiliseringsopgaver som denne, og vi valgte Uretek på baggrund af kompetence og pris. De har igennem hele forløbet være meget professionelle, og vi har samarbejdet tæt om at undgå enhver form for skade på den fredede bygning. Både i forhold til maskinernes adgang og de egentlige indgreb i bygningens fundament,” siger Peter Nordahl Jensen.

Bygherre Anthony Tønnesen var lettet over at have specialister, der samarbejdede godt om opgaven:

”Jeg var lidt bekymret for, om murene ville skride, når stabiliseringsarbejdet skulle udføres. Men der var heldigvis helt styr på det. Hele holdet var meget kompetent, og det hele virkede meget gennemtænkt,” siger han.

Sætningsskader på gamle huse kan stoppes
Lokalt i Ribe er problemerne med blød kultursvamp et kendt fænomen. Og Anthony Tønnesen er glad for at der findes eksperter, som kan håndtere sætningsskader på gamle huse og de udfordringer, som undergrunden medfører:

”Specielt her i Ribe er der behov for den slags specialistviden, for vi skal i virkeligheden mange meter ned for at finde bæredygtigt lag,” siger han.

Hos Overbys Tegnestue er der ingen tvivl om, at Uretek var de rigtige at sætte på opgaven. Selvom projektet nu er rundet af, er det heller ikke et endeligt farvel til samarbejdet:

”Uretek har været meget professionelle i håndteringen af opgaven, og alle aftaler er blevet overholdt. De har udvist stor erfaring i forbindelse med udførelsen, og jeg vil helt bestemt anbefale dem. På tegnestuen forestiller vi os også at samarbejde med Uretek på andre opgaver,” afslutter Peter Nordahl Jensen.

Problemer med sætningsskader på gammelt hus eller fredet bygning?  

Læs mere om Ureteks metoder til skånsom stabilisering af fundament.

Uretek
Tværvejen 6
5580 Nørre Aaby
Middelfart Kommune
Danmark
CVR nummer: DK21243787

Kontaktperson

Send til en kollega

0.078