23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Betonelement er storleverandør til DNU

Det kører på skinner med leverancerne, projektstyringen og montagen af betonelementer til det nye kæmpe sygehus i Skejby.

- Og det er ikke en tilfældighed - men benhård styring, siger Carsten Koch, salgschef hos Betonelement.

Betonelement leverer til 6 byggeafsnit på DNU-byggeriet med 32.000 tons elementer. Heraf 22.000 m2 sandwichfacader og forplader, 30.000 m2 betonvægge, hertil søjler, bjælker, huldæk, TT dæk, altaner og trapper.

Betonelementerne leveres fra fire ud af koncernens ti produktionssteder. Derudover monteres to af entrepriserne af koncernens egen montageafdeling EXPAN Montage, som er Danmarks største montageforretning.

- Vi står rigtig stærk på hele planlægnings- og koordineringssiden. Og vi tilbyder vores kunder hele produktpaletten inden for elementer i beton, samtidig med at vi koordinerer og styrer projektet og leverancerne - fra kalkulation, projektledelse og til levering og montage på byggepladsen. Det vinder vi og ikke mindst kunderne på, forklarer Carsten Koch.

- Vi har i tilbudsfasen dedikeret et hold, som kalkulerer alle entrepriserne for at kunne yde kunderne den bedste service lige fra start. Så snart ordren er i hus, overgår projektet til vores erfarne projektledelse, som styrer projektet igennem projektering og produktion. Når elementerne skal leveres, styrer logistikafdelingen de over 1.500 vognlæs til Skejby. Derfor står kunden stærkt med os som samlet leverandør, fastslår Carsten Koch.


CRH Concrete A/S, der ejer brands som Betonelement, dalton, EXPAN, EXPAN Villa og Modulbad, er med markedets største og bredeste produktprogram Danmarks førende leverandør af betonelementer og systemløsninger. Danmarks største montageforretning EXPAN Montage ejes ligeledes af CRH Concrete. Vi beskæftiger for tiden ca. 950 medarbejdere fordelt på 10 fabrikker i hele Danmark.

CRH Concrete A/S er en del af den internationale koncern CRH plc. der med ca. 80.000 medarbejdere fordelt i 35 lande er blandt verdens største byggematerialekoncerner.

Betonelement
Lærkevej 7
6705 Esbjerg Ø
Esbjerg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK21474878

Kontaktperson

CB

Send til en kollega

0.078