23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Første danske stålgrossist certificeret efter DS/EN 1090-1

Når kravet om CE-mærkning af konstruktionsstål træder i kraft om et par måneder, er Jørgensen & Utoft klar til at imødekomme det nye direktiv.

Første certificerede stålgrossist i Danmark
I bl.a. byggebranchen arbejdes der mange steder på højtryk for at blive klar med den certificering, der fra den 1. juli 2014 kræves for at kunne deklarere bærende komponenter af stål med et CE-mærke jf. DS/EN 1090-1. Hos Jørgensen & Utoft på havnen i Vejle går man skæringsdatoen i møde med ophøjet ro. Her har man nemlig opnået den nødvendige certificering, ovenikøbet som den første stålgrossist i Danmark.

Matchede de fleste krav i forvejen
Certificeringen kom i hus den 2. maj efter et forløb, hvor virksomhedens indkøbs- og leveringsprocedurer blev nøje gennemgået. Mange af Jørgensen & Utofts forretningsgange understøttede i forvejen kravene i den nye standard, og derfor er kun ganske få rutiner blevet ændret. Det skyldes bl.a. det IT-system, Jørgensen & Utoft tog i brug for mindre end to år siden. IT-systemet honorerer meget præcist de krav, standarden stiller til systematik, sporbarhed og dokumentation.

Fuld sikkerhed for korrekt CE-mærkning
I forhold til certificeringen er det Jørgensen & Utofts opgave at sikre og dokumentere, at det stål, der leveres, er CE-mærket fra producentens side. Den endelige CE-mærkning påhviler den fremstillingsvirksomhed, der producerer stålkomponenter i halv- og helfabrikata.

– Selv om certificeringen ikke har medført de store ændringer for vores måde at arbejde på, så betyder det meget for os, at vi med certifikatet i hånden kan give vores kunder fuld sikkerhed for, at de CE-mærkede stålvarer, vi leverer, overholder alle krav, fortæller direktør Morten Bech, der forventer, at branchens indkøbere i den nærmeste fremtid vil have ekstrastor fokus på dokumentation. Det har Vejlevirksomheden stor forståelse for, da et svigt ét sted i kæden, kan have endog meget alvorlige konsekvenser for de implicerede parter.
– Vores kunder henvender sig løbende med spørgsmål, om hvordan de skal forholde sig. Og selv om det er meget individuelt, vejleder vi gerne i det omfang, vi er i stand til, fortæller Morten Bech.

Han glæder sig desuden over, at medarbejderne har bakket 100 procent op om certificeringsprojektet.
– Uanset hvor mange procedurebeskrivelser, vi udvikler, så er det i sidste ende vores medarbejdere, der er garanterne for at effektuere vores certificering, slutter han.

Jørgensen & Utoft A/S
Nordkajen 29
7100 Vejle
Vejle Kommune
Danmark
CVR nummer: DK61232915
P nummer: 1002130173

Kontaktperson

MB
Morten Bech
Økonomidirektør
+45 76429875 mb@j-u.dk

Send til en kollega

0.049