23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Sustainability versus Convenience indenfor logistik

Hver tirsdag møder du “Logistiknørderne" i PostNord Logistics. Logistiknørderne er et panel af vores absolut skarpeste specialister, som deler ud af deres viden indenfor områder, som er oppe i tiden indenfor logistik. Denne uges tema er;

Sustainability versus Convenience 
af Henrik Szymanski - Senior Supply Chain Specialist hos PostNord Logistics

Disrupter kundernes stigende krav for convenience vores sustainability mål? Eller omvendt, vil sustainability mål disrupte convenience?

Er det her på vej ud ad en for hypotetisk og spekulativ tangent? Det synes jeg selvfølgelig ikke. Hvor mange kender, med bare nogenlunde præcision, forskellene i det fodaftryk deres produkter efterlader, hvis slutdistributionen sker ad forskellige kanaler?

Helt lavpraktisk: Ved vi hvad der giver den største miljøbelastningnår eksempelvis din nederdel eller skjorte bliver sendt hjem til dig eller til en pakkeboks, mod at du starter bilen, triller ned til gågaden og køber den fysisk, men samtidig tager andre varer med hjem?

En afhandling fra Bruxelles University offentliggjort i maj 2017 viser hvordan personlig afhentning af pakker blev stillet op mod hjemmeleverancer (baseret på alm. diesel distributionskøretøjer). Udledningen var kun højere ved personlig afhentning (2,2 km.), hvis turen kun inkluderede denne ene aktivitet og den blev gjort med egen bil, motorcykel eller med offentlige transportmidler.

Blot én ekstra aktivitet, indkøb eller lignende ved personlig afhentning, betød at B2C hjemmeleverancens udledningen blev højere (minimum 30 %) – og forgæves kørsel var endda ikke indregnet.

Som studiet viser, er der selvfølgelig en næsten uendelig række af faktorer, der spiller ind – drivmidlerne køretøjerne benytter, antallet af samtidige indkøb, afstanden mellem hvert hjemmeleveringsstop med mere. Og så er vi ikke en gang begyndt at se på hvor de produkter, du køber, enten on- eller offline, bliver produceret – eller hvordan!

Derfor er budskabet, at hvis bæredygtighed ikke blot skal være et begreb man drysser ud med let markedsføringshånd, så er tiden moden til at benytte fortløbende tidssvarende data, bygge valide modeller og beregne effekter af de forskellige scenarier – inkl. effekten af nye drivmidler og grønne initiativer.

Hvem har fundet balancen mellem forpligtelsen til bæredygtighed og markedets krav til convenience?

Alle som arbejder indenfor, eller har ansvar for transport og logistik er de facto forpligtiget til at være den drivende kraft på bæredygtighed, når det kommer til at reducere Co2-udledninger. Da transport og logistik driver 30% af energiforbruget på verdensplan, skal der ske en omstilling. Historisk set har vejen mod øget bæredygtighed blandt logistikudbydere gået via forbedret udnyttelse af kapacitet, f.eks. ved at øge antallet af leverancer pr. bil / rute (UTZ) og reducere omkostninger/brændstof pr. stop. Erkendelsen er dog, at selvom øget UTZ og lignende effektiviseringer, har haft positive effekter, batter det ikke rigtigt i det store regnskab. Der er behov for en større omstilling af drivmidler og initiativer.

Samtidig påhviler det os også at tydeliggøre omkostningerne associeret med omstillingen. Den afgørende transparens kan skabes på baggrund af den omfattende mængde data, som mange logistikudbydere har. Og brugt korrekt, bliver det muligt at beregne faktiske Co2-udledninger og dermed også forskellene i det fodaftryk din levering ud til slutbrugeren sætter.

Sideløbende med den grønne omstilling har store dele af logistikbranchen måtte forholde sig til, kortlægge og fjerne fordyrende aktiviteter i deres forsyningskæde for at skabe ”last-mile” transportløsninger, der matcher markedets stigende krav til convenience. Sagt lidt populært, vil vi alle sammen have det meste leveret hvor som helst og når som helst til en så lav pris som muligt.

De udbydere der er lykkedes bedst med at kombinere bæredygtighed og convenience, er dem der har forstået at få indsigter ud af deres historiske data, afdække muligheder, finde svagheder og simulere fremtidsscenarier ift. at tilbyde markedstilpassede services.

Hvad har størst betydning efter COVID-19: Bæredygtighed eller convenience?

Da jeg senest skrev, at Supply Chain Planning er essentiel for virksomheder ift. deres fremtidige forretningsmæssige og strategiske beslutninger når støvet fra Covid-19 restriktionerne har lagt sig, inkluderede det selvfølgelig også refleksioner over og udvikling mod øget bæredygtighed.

Udfordringen bliver at finde ud af hvor stor en del af de ”nye forbrugervaner” der bliver hængende – hvor meget af den Covid-19 drevne nødvendighed for hjemmeleverancer der efterfølgende bliver konverteret til convenience. Men også i hvilket omfang de får indflydelse på din forretning fremover.

Det kræver en større analyse, hvor forskellige retninger og ikke mindst associerede omkostninger i forsyningskæden scenarie simuleres. En vigtig del af analysen vil være at afdække hvordan du forventer dine kunder vil vægte convenience mod bæredygtighed – og ikke mindst om dine kunder er villige til at betale for evt. øgede omkostninger.

Indsigter fra en række studier offentliggjort af bl.a. Forbes, Statista og IBM viser, at helt op mod 99 % af CEOs og CFOs på tværs af industrier anser bæredygtighed som fremtidens vigtigste driver for deres udvikling, men også at kun ca. 1/3 af slutforbrugeren er villige til at betale ekstra for bæredygtig transport.

Sammenholder man at bæredygtige drivmidler har en højere omkostning end konventionelle med risikoen for at hjemmeleverancer sætter et større fodaftryk, er der en ubalance. Kombineret med, at der fra politisk hold er sat en høj barre for målene i 2030 - 2050, er der et øget pres på at virksomheder der ikke allerede har bæredygtighedsmål og en strategi for at nå dem, kommer op med én – uanset nævnte ubalance.

Vi kan analysere hvordan dine strategier påvirker din evne til at være bæredygtig

Hos PostNord har vi dedikerede ressourcer, der arbejder med udnyttelsen af bæredygtige drivmidler og reducering af CO2 udledning for at øge bæredygtigheden. At tage et ansvar i den fælles kamp om at skabe et grønne samfund, er noget vi arbejder hårdt for og derfor hjælper vi også gerne dig. Med den viden og indsigter vi har, kombineret med vores Supply Chain analysemetodik, kan vi skabe valide analyser af hvordan dine kommercielle strategier påvirker din evne til at være bæredygtig i den sidste ende af din forsyningskæde.

Helt konkret kan vi bl.a. finde ud af: 

  • Hvilket aftryk sætter leverancer ad forskellige distributionskanaler?
  • Hvilke effekter vil det have på dine mulige kommercielle tilgange (scenarier)?
  • Hvordan påvirker / forbedrer nye drivmidler disse aftryk?
  • Hvilke omkostninger pr. scenarie og drivmiddel (konventionelle, HVO diesel, el etc.) vil der være associeret?
  • Hvordan vil drivmidlernes udvikling og fremadrettede tilgængelighed matche dine mulige strategier og retninger og dermed dine fysiske downstream Supply Chain.
  • Vil der være, baseret på din kortlægning af kundeadfærd, være risiko for et modsætningsforhold mellem krav om convenience og villigheden til at betale for bæredygtighed?

Du er velkommen til at tage kontakt til mig direkte på +45 52 28 73 01 eller på henrik.szymanski@postnord.com

 

PostNord Logistics A/S
Ullsvej 1
4600 Køge
Køge Kommune
Danmark
CVR nummer: DK20148586
P nummer: 1023365975

Kontaktperson

Daniela Kjær
Head of marketing & communication
+45 52289998 daniela.kjaer@postnord.com

Send til en kollega

0.031