23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Velkommen

Danske Malermestre får hvert år mange nye medlemmer – store som små. Men hvem er de? Hvorfor har de meldt sig ind? Denne gang Christine Kabell, malerfirmaet Christine Kabell, i Odense.

Hvad er det for en type virksomhed I driver? 
Jeg blev udlært hos malermester Frank Kristensen i 2009 og arbejdede som svend i firmaet frem til 2016. Mens jeg var hos Frank, tog jeg både diplomuddannelsen og blev uddannet som restaureringshåndværker. I 2016 tog jeg til en større malerforretning og arbejdede som beregner i fem år. Her fik jeg en fornemmelse af, hvad det vil sige at drive en virksomhed. I august sidste år begyndte jeg for mig selv i samarbejde med et tømrerfirma og Frank. De har hver deres anpart i firmaet, mens jeg er direktør og har de fleste anparter. Vi har nu seks ansatte og har en lærling, som starter inden længe. På sigt er det mit mål, at vi skal være omkring 10-12 svende og et par lærlinge. Som tingene er lige nu, er det jo svært at få folk. Jeg har lige nu annonceret i Fyns Stiftstidende, i de lokale ugeaviser og på sociale medier, men der er desværre mangel på malersvende. 
 
Hvem er dine primære kunder? 
Jeg har arbejdet tæt sammen med Frank, og vi låner mandskab af hinanden. Jeg arbejder også nært sammen med tre større tømrerfirmaer. Og så har jeg en fast aftale med Velfac/Rationel, hvor vi servicerer og udbedrer skader på kundernes vinduer. Derudover har vi rigtig mange forsikringsskader. Via mine samarbejdspartnere har jeg også kontakt med større virksomheder og arbejde inden for historiske bygninger. 
 
Hvorfor har du meldt dig ind i Danske Malermestre? 
Det gav næsten sig selv, da Frank også var medlem. Men jeg vil sige, at medlemskabet er kundernes og de ansattes sikkerhed for, at tingene er i orden. Så er det også min sikkerhed for, at jeg kan få hjælp, hvis jeg har spørgsmål. På samme måde med en lærling, her er det også godt at have jer på sidelinjen, hvis der sker noget. 
 
Hvad er dine forventninger til dit medlemskab? 
Jeg har allerede været på kursus for nye mestre, og jeg håber, at både de ansatte og jeg kan gøre brug af nogle af jeres mange kurser. Jeg er også med i Fynske Malermestre, og jeg håber da, at jeg får mere med kollegaerne at gøre. 

Foto Alex Tran
 

Danske Malermestre
Islands Brygge 26, 5.
2300 København S
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK61834710
P nummer: 1003147310

Kontaktperson

Annika Ipsen
Kommunikationsansvarlig
+45 61779770 aip@malermestre.dk

Send til en kollega

0.053