UDDANNELSE: Certificeret Bæredygtighedsleder
Få succes med at lede et byggeri bæredygtigt fra start til slut uanset din rolle i byggeriet. Forstå forandringen og lær at planlægge processen samt at vælge den model og de styringsredskaber, der bringer det bæredygtige byggeri sikkert i mål.
Den grønne omstilling af byggeriet kræver forandring og kompetente ledere, der kan lede og handle i forhold til bæredygtighed. Bæredygtigt byggeri har udviklet sig til en selvstændig disciplin, som skal implementeres i alle værdikædens led. Ledelse af bæredygtige byggerier kræver et forandret mind-set med særlige ledelseskompetencer for at sikre proces- og produktkvalitet, produktivitet og ikke mindst opfyldelse af bæredygtighedsmålene for byggeriet.
Uddannelsen giver dig:
- Overblik over den nye ydelsesbeskrivelse og bæredygtighedsledelse som disciplin
- Grundlæggende viden om vitale elementer i bæredygtighedsledelse
- Kompetencer i forandringsledelse i projektteams
- En værktøjskasse med konkrete værktøjer og personlige kompetencer i forandringsledelse, der kan føre dig og dit projekt sikkert i mål
- Cases og indblik i hvordan andre virksomheder i byggebranchen arbejder med bæredygtighedsledelse, så du kan spejle din praksis som bæredygtighedsleder, og selv blive frontløber på det næste projekt
- Forståelse for egen adfærd og handlemønstre i forhold til at skabe samarbejde om bæredygtighed
- Introduktion til digitale projekt- og processtyringsværktøjer for bæredygtigt byggeri
- Excel-værktøjer til din egen værktøjskasse fx ”Omkostningseffektiv CO2-reduktion” og værktøjet ”Miljøfarlige stoffer” som strømliner processen mellem byggeledelse og håndværkere
- Quick-introduktioner til de mest anvendte dokumentationsværktøjer indenfor bæredygtigt byggeri, f.eks. til håndtering af CO2 (LCA), biodiversitet, totaløkonomi (LCC), vedvarende energi m.m.
- Sparring og dialog med erfarne specialister som arbejder med bæredygtighedsledelse hver dag
- Netværk og videndeling med andre der sidder med de samme problemstillinger som dig selv.
Opstart den 15.-16. august 2023 i Middelfart
Læs mere