Status på første måned med mobilt showroom
Et nyt tiltag i Urban-Hald er vores mobile showroom. Vi gør her en status på den første måned.
Hos Urban-Hald er en vigtig del af vores strategi, at have stationære ubemandende showrooms i de forskellige landsdele. Lige nu tæller de 5 styks som står i hhv. Hjørring, Aarhus, Middelfart, Dragør og Esbjerg. Som noget nyt har vi lanceret et mobilt showroom. Dette showroom flytter løbende rundt i landet og står på forskellige lokationer én måned ad gangen.
Først stop for showroomet var i Herning uden for byens storcenter, hvor det har stået hele oktober. Vi har med spænding fulgt udviklingen i besøgende og vi er blevet positivt overrasket over tallene. Vi har eksempelvis haft flere besøgende i vores mobile showroom, end i vores mest besøgte stationære som ligger i Aarhus.
Fra 1. november og måneden ud vil showroomet ankomme til Aalborg Storcenter, hvor det vil blive placeret ved indgang D. Her er forventningerne endnu større. Årsagen til dette skyldes at trafikken er større ved dette center og flere nordjyder end midtjyder kender os, da vi har vores rødder i Nordjylland.
Derudover kommer vi til at have stort forkus på markedsføringen, blandt andet grundet Black week, hvor der dagligt kommer til at være konkurrencer i vognen, med blandt andet en hovedpræmie på 3.000 kr. til webshoppen.
Den kommende tid bliver det interessant at følge hvor mange af de besøgende i showroomet, rent faktisk bliver konverteret til kunder.
Du kan læse mere om vores mobile showroom her.