23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Velkommen

Danske Malermestre får hvert år mange nye medlemmer – store som små. Men hvem er de? Hvorfor har de meldt sig ind? Denne gang møder vi Tino Smed, Smed Malerhåndværk ApS i Middelfart. 

Hvad er det for en type virksomhed, I driver? 
Jeg blev udlært i 2020 og har etableret firmaet sammen med min far. Allerede mens jeg var i lære, talte vi om at starte en malervirksomhed sammen, hvor vi kunne specialisere os i det gamle håndværk, som vi begge er oplært i. Vi kommer oprindeligt fra Sjælland, men valgte at flytte til Middelfart, da der både er mange historiske bygninger i området og vi samtidig har vores nærmeste familie boende her. Vi kan godt lide de gamle teknikker og det mere traditionelle malerhåndværk. Vi er kun os selv nu, men planen er, at vi skal være flere i firmaet. 

Hvem er jeres primære kunder? 
Vi har en del privatkunder, men arbejder primært for arkitekter, som har ansvaret for restaureringsopgaver på fredede og bevaringsværdige bygninger. Derudover har vi stor erfaring med kirker og udfører alle typer opgaver lige fra kalkning til opdatering af præstetavler og retouchering af vægmalerier. Vi arbejder ofte i trekantsområdet, men kører gerne langt for de spændende opgaver. Vi brænder som sagt for restaurering og renoveringsopgaver og håber på sigt, at kunne være med til at uddanne nye restaureringshåndværkere. Privat er jeg fodboldtræner her i Middelfart, hvilket har givet en bred berøring med mange mennesker, og det har da også givet os nogle kunder. 

Hvorfor har I meldt dig ind i Danske Malermestre? 
Vi havde hele tiden talt om, at vi skulle være medlem et eller andet sted, og det kunne også have været i DI. Men vi var til et åben hus-arrangement på Syddansk Erhvervsskole i Vejle, og der mødte vi oldermanden for Sydøstjyske Malermestre. Vi fik en rigtig god snak med ham, og så lå det lige for at melde sig ind. 

Hvad er jeres forventninger til medlemskabet? 
Vi har været til generalforsamling i Sydøstjyske Malermestre. Den netværksmæssige del kan jeg rigtig godt lide. Om vi skal på nogle af jeres kurser eller andet, har vi ikke tænkt så meget over endnu.

Se artiklen Velkommen i Danske Malermestre No. 6 i 2023 

Foto Alex Tran

Danske Malermestre
Islands Brygge 26, 5.
2300 København S
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK61834710
P nummer: 1003147310

Kontaktperson

Annika Ipsen
Kommunikationsansvarlig
+45 61779770 aip@malermestre.dk

Send til en kollega

0.046