23948sdkhjf
Del siden
Annonce

40 års jubilæum i Charles Christensen A/S

Projektleder John Nielsen kan den 16. januar 2024 fejre 40-års jubilæum hos gulvfirma Charles Christensen A/S i Herlev.

John Nielsen har i sin karriere hos Charles Christensen A/S (også kaldet CC Gulve) haft mange forskellige funktioner.

John startede i 1984 som chaufførmedhjælper og blev senere chauffør, som servicerede såvel CC’s grossist som entrepriseafdeling. Efter en del år på landevejene fik John tilbudt jobbet som leder af CC’s lager og kørsel. Her viste John sit store talent for at holde mange bolde i luften, hvilket senere bragte ham videre til jobbet som produktionsleder – en central funktion, hvor firmaets mange forskelligartede gulvopgaver koordineres og tilrettelægges i samarbejde med firmaets projektledere, kunder, kørsel og gulvmontører. Dette blev et job og en funktion, som John virkelig brændte for, men samtidig fik John også muligheden for i det små at afprøve jobbet som projektleder med alt, hvad det indebærer fra kundemøder, tilbudsberegning, salg og projektledelse. Her viste det sig hurtigt, at John også besidder et stort talent, og stille og roligt kom denne funktion til at fylde mere og mere, hvorfor John i 2022 besluttede fuldt og helt at hellige sig serviceringen af sine mange både nye og faste kunder. John har dog fortsat det ledelsesmæssige ansvar for produktion og lager.

Jubilæet markeres efter Johns ønske kun internt.

Charles Christensen A/S
Marielundvej 46D, st.
2730 Herlev
Herlev Kommune
Danmark
CVR nummer: DK29289611
P nummer: 1003025955

Kontaktperson

PKS
Pia Kayser Secher
Salg & Marketing
+45 26344514 pks@ccgulve.dk

Send til en kollega

0.078