23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Carl Ras udvider med ny butik på Amager

Efter stor efterspørgsel styrker Carl Ras sin tilstedeværelse i Hovedstadsområdet med ny butik på Amager. Butikken skal forbedre kunde- og indkøbsoplevelsen for de travle håndværkere.

Carl Ras har i mange år ønsket at udvide i København, og nu er det lykkes at finde den helt rette lokation til en ny engrosbutik på Amager, som bliver den 22. af slagsen. Kunderne kan glæde sig til at rykke ind på 800 nye kvadratmeter og gå på jagt i et bredt sortiment, der rummer mere end 11.500 varenumre inden for værktøj, beslag, maskiner, arbejdstøj og meget mere. Dertil kommer over 31.000 varenumre online med dag-til-dag-levering.

”Vi har længe haft et ønske om at øge vores tilstedeværelse i Storkøbenhavn, og vi har ledt med lys og lygte efter en attraktiv lokation. Nu åbner vi på en meget central placering på Amager, der gør, at håndværkerne ikke skal køre hele vejen igennem byen for at hente varer,” fortæller Lars Kamp, der er salgschef for Carl Ras’ butikker i Øst. Han fortsætter:

”Det har været vigtigt for os at komme tættere på kunderne på grund af alle de her trafikale omstændigheder, der gør Københavnsområdet til et knudepunkt. Den nye butik kommer derfor til at supportere alle vores kunder, både i indre by og på Amager. Vi ønsker at gøre det nemmere og mere tilgængeligt for vores kunder at handle med os.”

Efterspurgt lokation fra håndværkere i området

Lokalbefolkningen på Amager og omegn har i mange år efterspurgt en Carl Ras butik i området. Det gælder blandt andet direktør for snedker- og tømrervirksomheden N.-J. DIEMERS EFTF, Lars Vahlun, der deler sin begejstring for den nye butik på Amager:

”Vi har rigtig mange af vores kunder ude på Amager, så vi er utrolig glade for, at vi nu får endnu kortere vej til en Carl Ras butik. Det vil spare os for en hel del tid, især om morgenen, hvor trafikken er tung på Sjællandsbroen,” fortæller han og uddyber:

”Førhen har vi handlet meget hos Carl Ras i Sydhavnen og på Emdrupvej, og selvom vi stadig vil benytte butikken i Sydhavnen lejlighedsvist, så er det en stor fordel for os nu at have en butik tættere på. Lokationen på Amager er rigtig god, og det gør indkøbsoplevelsen nemmere, hvis man skal flere steder.”

Butiksdesign, der imødekommer den travle håndværker

Den nye Carl Ras butik på Amager byder på et friskt og moderne butikskoncept, der gør butikken mere åben og lys. Indretningsstilen er inspireret af det nye og opdaterede butikslayout, der har været en stor succes i Carl Ras’ seneste to butiksåbninger i Esbjerg og Randers.

”Butikken på Amager er designet til at skabe en nem og behagelig kundeoplevelse for den travle håndværker. Kunderne vil derfor opleve en butik, hvor de let kan navigere rundt blandt vores mange forskellige produkter,” fortæller Lars Kamp og tilføjer:

”Lokationen på Amager har også visse lighedspunkter med vores butik på Frederiksberg i forhold til indretning med smalle reoler og mindre rum. Det gør det til en hyggelig, intim og flot butik, der absolut er et besøg værd.”

Personalet bag Carl Ras’ nye butik på Amager består af butikschef Jens Holst, teamleder Lasse Christensen og tre interne sælgere: Mathias Hansen Ahring, Andreas Møller Rasmussen og Theis Lindgren.

”Det nye butiksteam på Amager er en sammensætning af dygtige butiksansatte fra Københavnsområdet, der alle har solid erfaring med salg og rådgivning i Carl Ras. De har hvert sit speciale, og jeg syntes, at vi har fået samlet et utrolig stærkt team med brede faglige og professionelle kompetencer,” fortæller Jens Holst, der foruden den nye butik på Amager, også er butikschef for Carl Ras’ butik i Sydhavnen.

Åbningsfest på Amager den 18. januar

Torsdag den 18. januar fra kl. 6.00-16.00 på Vermlandsgade 75 vil der være stor åbningsfest med gode tilbud i den nye butik på Amager. Åbningen vil blive fejret med attraktive priser, forplejning hele dagen samt konkurrencer og produktdemoer fra leverandørspecialister.

”Kunderne vil blive mødt af et talstærkt salgsteam af morgenfriske Carl Rassere, der står klar til at yde den bedste service på åbningsdagen. Der vil være vanvittigt gode åbningstilbud, god mad og en masse fede præmier,” fortæller Jens Holst og tilføjer:

”Derudover får vi selskab af en række leverandører, både indendørs og udendørs, som vil vise en masse gode tilbud og nye produkter frem. Det bliver en fantastisk åbningsdag, og vi glæder os til at byde kunderne velkommen i vores nye flotte butik.”

Carl Ras A/S
Mileparken 31
2730 Herlev
Herlev Kommune
Danmark
CVR nummer: DK70587114
P nummer: 1003175074

Kontaktperson

Carl Ras' Kundeservice
Kommunikationsansvarlig
+45 44 85 55 11 firmapost@carl-ras.dk

Send til en kollega

0.062