23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Blåkläder Workwear søger kvindelige danske testpiloter

Blåkläder Workwear påbegyndte i 2016 samarbejdet med to kvindelige testpiloter, der har været med til at skabe et af markedets bredeste udvalg af arbejdstøj designet til kvinder. Nu søger vi nye kvindelige danske testpiloter inden for håndværksfagene.

HER KAN DU ANSØGE OM AT BLIVE TESTPILOT FOR FREMTIDENS ARBEJDSTØJ TIL KVINDER

Blåkläder Workwear påbegyndte allerede i 2016 samarbejdet med to kvindelige testpiloter, der siden har været med til at skabe et af markedets bredeste udvalg af arbejdstøj designet til kvinder. Adskillige detaljer er blevet justeret undervejs i takt med, at tøjet er blevet brugt i en lang række professionelle sammenhænge. Og netop kvindernes feedback fra den daglige brug er det, der gør, at arbejdstøjet bliver bedre og endnu mere funktionelt for hver gang, Blåkläder sender en ny kollektion på gaden. 

Nu leder Blåkläder efter den næste generation af kvindelige testpiloter, der skal hjælpe med at forme fremtidens arbejdstøj. Blåkläder lægger de samme kriterier til grund for kollektionerne til både kvinder og mænd, hvilket vil sige, at funktionalitet, pasform og design er smeltet sammen og tilgodeser forskellige kropstyper.

-          Mange kvinder opfatter arbejdstøj som stort og løst, fordi de ofte er tvunget til at vælge arbejdstøj designet til herrer – bare i mindre størrelser. Vi ved, at det ofte er små, men vigtige detaljer, der skal justeres, og her baserer vi i høj grad vores designarbejde på feedback fra testpiloterne. Det er det, der reelt set gør slutbrugeren til vores vigtigste designer, siger René Christiansen, Country Manager i Blåkläder Workwear Danmark. 

Udviklingen af arbejdstøj til kvinder har været forsømt

Tanken bag det globale initiativ "Blåkläder The Next Generation Test Pilots" er at finde kvinder i forskellige grene af håndværksfagene og industrien, og i særdeleshed kvinder, der ønsker at dele ud af deres viden og erfaringer. Dette er en vigtig opgave, da udviklingen af arbejdstøj til kvinder ifølge Blåkläder længe har været lidt forsømt.

-          Vi søger nye kvindelige testpiloter for at etablere et fællesskab, hvor vi kan trække på erfaringer fra den virkelige verden og derigennem forbedre vores tøj til kvinder. Frem for alt handler det om at fortsætte med at designe tøj, der opfylder standarderne for pasform, funktionalitet og kvalitet. Men det handler også om at teste og evaluere kommende produkter og identificere eventuelle huller i markedet, kommenterer René Christiansen. 

Global erfaringsudveksling

Hvis man ønsker at blive testpilot, ansøger man direkte på Blåkläders hjemmeside her, og derefter vil de udvalgte kvinder modtage en invitation til at deltage i en referencegruppe. Heri indgår også eksperter, der sammen med testpiloterne skal forme fremtidens arbejdstøj. Derudover kommer testpiloterne også til at indgå i et netværksforum med andre kvinder fra hele verden.

Det er en kendsgerning, at antallet af kvinder i håndværksfagene er beskedent. Blåkläder har med sin kollektion af arbejdstøj til kvinder ønsket at gøre sit til, at kvinderne har deres eget tøj, der rent faktisk passer til kvindekroppen, og som et eksempel lancerede Blåkläder for nylig to nye produkter til gravide kvindelige malere og håndværkere. Dette er samtidig et naturligt udgangspunkt for Blåkläders flerårige partnerskab med Boss Ladies, der netop arbejder for at skabe lige forhold for kvinder og mænd i håndværksfagene. 

Blåkläders kollektion af arbejdstøj til kvinder består af i alt 150 forskellige produkter indtil videre. Eftersøgningen efter nye kvindelige testpiloter, der til daglig arbejder som håndværkere, løber indtil foråret 2024. 

HER KAN DU ANSØGE OM AT BLIVE TESTPILOT FOR FREMTIDENS ARBEJDSTØJ TIL KVINDER

For yderligere information, kontakt venligst:

  • René Christiansen, Country Manager, Blåkläder Workwear Danmark, tlf. 21 77 02 94 / Rene.Christiansen@blaklader.com
  • Presseservice og billeder: Jacob Lange, Lange PR, tlf. 20 76 30 20 / jacob@langepr.dk

Om Blåkläder

Blåkläder blev grundlagt i den svenske by Svenljunga i 1959, og virksomheden udvikler, producerer og distribuerer arbejdstøj, handsker og sikkerhedsfodtøj til alle professionelle faggrupper inden for håndværksfagene, industrien, transportsektoren, produktion og service. Blåkläder står for kvalitet, holdbarhed og funktionalitet, som virksomheden konstant arbejder med at forbedre. Virksomheden sælger sine produkter i 20 lande, og hovedkontoret ligger fortsat i Svenljunga i Sverige. Blåkläder har sine egne fabrikker i Sri Lanka og Myanmar, mere end 7.000 ansatte og en årlig omsætning på 2,4 mia. svenske kroner. Det gør Blåkläder til en af verdens førende producenter af kvalitetsarbejdstøj og det største brand inden for arbejdstøj i Norden. Læs mere på www.blaklader.com 

Blåkläder Workwear ApS
Juelstrupparken 10A, 1. tv.
9530 Støvring
Rebild Kommune
Danmark
CVR nummer: DK33369409

Kontaktperson

Solvej Asmussen
Digital Marketing
+45 30809796 solvej.asmussen@blaklader.com

Send til en kollega

0.047