23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Kompakt fjernvarmeunit sparer tid og gavner arbejdsmiljøet

For Møldrup VVS skal alle kriterier være opfyldt, før de vælger fjernvarmeunits, rør og bundmoduler til nye projekter. Uponor Combi Port INS indfriede forventningerne til et projekt med 38 rækkehuse i Tørring. Enheden sparer både installationstid og plads, og så kan den spare montøren for tunge løft takket være lav vægt.

For Møldrup VVS skal alle kriterier være opfyldt, før de vælger fjernvarmeunits, rør og bundmoduler til nye projekter. Uponor Combi Port INS indfriede forventningerne til et projekt med 38 rækkehuse i Tørring. Enheden sparer både installationstid og plads, og så kan den spare montøren for tunge løft takket være lav vægt.

 ”Det er Domea Hedensted, der opfører 38 almene boliger som rækkehuse i Tørring. Den opgave er som skræddersyet til os, da vi har rækkehuse og parcelhuse som speciale," fortæller projektleder Palle M. Nielsen fra Møldrup VVS. "Vi udfører VVS og service i hele Midtjylland og kommer endnu længere omkring ved større byggeprojekter. Vi har bl.a. løst flere opgaver øst for Storebælt."

Projektlederen fortæller, at Møldrup VVS har gode erfaringer med Uponors fjernvarmeunits til bl.a. enkeltopgaver og konverteringsløsninger. Firmaet valgte Uponor som leverandør til opgaven i Tørring, da de kunne hente en bred vifte af produkter på ét sted.

"Leverancen til Egholm Park i Tørring omfatter både fjernvarmeunits, bundmoduler og 16 mm rør til gulvvarmesystemet. Prisen på den samlede leverance var naturligvis en vigtig parameter. Men det er endnu vigtigere, at løsningerne er nemme at arbejde med. Så vi kan foretage en hurtig, fejlfri installation, som opfylder bygherrens krav om bæredygtighed og brugervenlighed,” fastslår Palle M. Nielsen.

Lette units og tidsbesparende installation

Servicemontør Michael Kjærsgaard fra Møldrup VVS er i gang med at rulle de mange units fra Uponor ud i Egholm Park. Han er særdeles tilfreds med installationstiden, de kompakte mål og den lave vægt på enhederne.

”Fjernvarmeenheden er meget nem at arbejde med, fordi den så kompakt og let, når den skal monteres i teknikskabene," siger montøren på byggepladsen. "Man bøvler ikke så meget med dem, og med bundmodulet på plads er selve fjernvarmeenheden let at montere med pakninger og det hele. Det tager vel omkring tre timer i alt, så er der varme på systemet, og jeg kan komme videre til næste bolig."

Uponor er leveringsdygtig i hele programmet af løsninger og produkter, der skal bruges til komplette installationer i et byggeprojekt som Egholm Park i Tørring. Det gælder også for rørene til gulvvarmesystemet, hvor der er valgt 16 mm-rør.

"Rørene er meget fleksible og enkle at arbejde med, når de skal lægges. De er nemme at dreje og vende, og de vejer heller ikke så meget, når de er 16 i stedet for 20 millimeter. I øvrigt er afstandskravene de samme for de to dimensioner i rør, nemlig 300 millimeter i beton, så på den led er der ingen forskel," forklarer servicemontør Michael Kjærsgaard.

I et presset marked skal det hele optimeres

Byggebranchen generelt er en konkurrencepræget sektor, og det gælder i høj grad også VVS-branchen. Projektleder Palle M. Nielsen opsummerer, hvordan det hele skal spille, før man kommer i betragtning som systemleverandør til en opgave.

"Prisen er langt fra den eneste faktor. Vi skal bruge gedigne, gode produkter, der omgås sparsomt med ressourcerne. Løsningerne skal være enkle at installere og justere ind, og så skal de også være holdbare og driftssikre på den lange bane," siger projektlederen. "Producenten skal desuden have en klar miljø- og klimaprofil og bakke leverancen op med god service og support. På de punkter synes jeg også, at Uponor har levet op til vores krav, for de er nemme at få fat på og yder fin rådgivning,"

To ting mere skal optimeres, før man som VVS-installatør kan krydse alle punkterne af for en god leverance af fjernvarmeunits.

"Det kniber med pladsen i moderne nybyggeri, hvor hver eneste kvadratcentimeter skal udnyttes til det yderste. Samtidig skal vi som virksomhed sørge for gode betingelser, så vi kan tiltrække og fastholde de dygtige folk. Combi Port INS opfylder begge krav med kompakte dimensioner og en lav vægt, der ikke belaster medarbejderne unødigt," slutter projektleder Palle M. Nielsen.

Glade for gennembruddet hos Møldrup VVS

For Account Manager John Jensen fra Uponor Building Solutions har det været særdeles tilfredsstillende at hente en totalleverance hos Møldrup VVS. Han er altid glad, når Uponors bredde som systemleverandør inden for fjernvarme gør udslaget. 

"Det glæder mig altid, når dialogen med en kunde bærer frugt, og her havde vi den helt rigtige kombination af produkter til en totalleverance," forklarer John Jensen. "Generelt prioriterer vi fjernvarme meget højt i disse år, hvor netop den opvarmningsform spiller en stadigt vigtigere rolle i opbygningen af en bæredygtig dansk infrastruktur."

Han ser frem til, at montørerne fra Møldrup VVS får gennemført projektet, evaluerer forløbet og gør regnestykket op i forhold til sparet tid og et flot, færdigt resultat.

"Uponor Combi Port INS er som skabt til det danske marked og kan indsættes til både etagebyggeri, parcelhuse og til rækkehuse som i Tørring. Når de bliver udrullet i en hel bebyggelse, er bygherre og brugere sikret en ensartet høj kvalitet fra bolig til bolig, høj komfort og en lang levetid. Derudover bliver det varme vand kun produceret ved behov, hvad der reducerer risikoen for udvikling af Legionella, så sundhed og trivsel bliver også tilgodeset i årene fremover," slutter John Jensen, Account Manager, Uponor.

UPONOR BUILDING SOLUTIONS DENMARK
Kornmarksvej 21
2605 Brøndby
Brøndby Kommune
Danmark
CVR nummer: DK66335518

Send til en kollega

0.047