23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Firmabil kan give skattesmæk – er du også kommet i klemme?

Svingende bilpriser giver risiko for skattesmæk for ansatte med firmabiler. Det vil SMVdanmark have politikerne på Christiansborg til at se på.

Fire år gamle skatteregler rammer  op mod 90.000 firmabilsejere i Danmark. Det skriver mediet Finans.

Folketinget strammede skattereglerne for firmabiler i 2020, og det betyder, at prisen på nye leasede firmabiler skal genvurderes efter 3 måneder.

Reglerne er indrettet, så beskatningen af firmabil stiger i tilfælde af stigende bilpriser. Hvis bilpriserne falder, så forbliver beskatningen på samme niveau. Beskatningen kan altså kun gå op og ikke ned og så risikerer bilejeren, at skulle betale en højere skat, end den de var indstillet på.

Det skaber stor usikkerhed for medarbejderne. Bilmarkedets seneste store udsving gør, at ejere af firmabiler risikerer at gå glip af flere tusinde kroner om året, fordi beskatningen kun kan gå én vej – op – også selvom priserne er faldet i mellemtiden.

Erhvervsorganisationen SMVdanmark er kritisk overfor skattereglerne, fordi mange virksomheder og selvstændige er afhængig af den fleksibilitet, som en firmabil giver. 

SMVdanmark repræsenterer 18.000 små og mellemstore virksomheder og kæmper for bedre vilkår for erhvervsdrivende i Danmark.

Hvis du har oplevet problemer med uretfærdig beskatning af din firmabil, så er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Kasper Munk Rasmussen på rasmussen@smvdanmark.dk.

Er du interesseret i flere nyheder har SMVdanmark, så kan du abonnere på vores nyhedsbrev her.

SMVdanmark
Islands Brygge 26
2300 København S
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK19519414

Kontaktperson

KMR
Kasper Munk Rasmussen
Chefkonsulent
+45 61963980 rasmussen@SMVdanmark.dk

Send til en kollega

0.063