23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Hjælpen er på vej

Vores korps af montører er populære hos Verdens Bedste Kunder. Det er dem, der kommer og løser problemerne, hvis du f.eks. er kommet til at ramme noget, der har forårsaget et brud på hydraulikslangen på den gravemaskine du har lejet, eller liften sætter sig fast med dig og din kollega i 18 meters højde. Og det er dem, der helt sikkert har de mest uforudsigelige arbejdsdage.

Jonas Klein Hansen er en af dem. Når han kører ud i servicevognen fra morgenstunden, aner han ikke, hvad dagen bringer. Det kan godt være lidt hektisk. Men det er også det, der gør det sjovt og spændende at være montør i et udlejningsfirma. Kolleger i de store maskinforhandlere har typisk et fastlagt program med dagens opgaver, som kun ændres af akutte problemer med maskiner. Rentas-montørerne trives bedre med, at opgaverne dumper ind løbende.

Flåden af Rentas-servicevogne er udstyret med materiel og grej til at klare langt hovedparten af de problemer, som det udlejede materiel rammes af. Men i en del tilfælde er det ikke nødvendigt for Jonas Klein Hansen og hans kolleger at finde værktøjet frem. Ganske mange gange kan fejlfinding og reparation klares over telefonen.

Det er naturligvis til glæde både for dig som kunde og for Rentas montører. Der kan være tale om, at du ikke er helt inde i nogle funktioner, eller en fejlmelding blot kræver et tryk på den rigtige knap for at være udbedret.

I alt har Renta fire fuldt udstyrede servicevogne med hver sin montør på Sjælland. De kører uden definerede geografiske områder, men efter devisen, at det simpelthen drejer sig om at komme hurtigt muligt frem og hjælpe kunden. I Jylland kører pt. en enkelt Renta-servicevogn, som kører ud fra afdelingen i Brabrand ved Aarhus.

Renta A/S
Valseholmen 14
2650 Hvidovre
Hvidovre Kommune
Danmark
CVR nummer: DK29416796
P nummer: 1015270019

Kontaktperson

JR
Jane Rønne
jro@renta.dk

Send til en kollega

0.047