23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Troede forsikringen dækkede

En nordsjællandsk malermester blev ramt af to diskusprolapser i nakken, der krævede akut behandling. Han troede, han var dækket af den samme arbejdsskadeforsikring som medarbejderne – det var han ikke.

Da malermester Rene Bukholt fik konstateret to  diskusprolapser i nakken, regnede han egentlig med, at han relativt nemt kunne komme i behandling. Han havde jo tegnet en arbejdsskadeforsikring gennem Danske Malermestre. Men han skulle hurtigt blive klogere. 

- Jeg var jo helt sikker på, at fordi jeg havde tegnet en arbejdsskadeforsikring til firmaet, ja så var jeg dækket og kunne få behandling. Men nej, jeg var ikke dækket, det var kun medarbejderne, der var dækket. 

- Jeg skulle have tegnet den frivillige arbejdsskadeforsikring for mig selv for at have været dækket, fortæller Rene Bukholt, der i dag både er opereret, tilbage på fuld tid – og en dyrekøbt erfaring rigere. 

Igennem længere tid havde Rene Bukholt døjet med smerter i nakken, hvor nakkehvirvlerne var slidte efter mange år som maler. Til sidst blev smerterne ulidelige. 

- De strålede fra nakken og ud i armene og ned i ryggen. Jeg gik til lægen, der sendte mig til scanning. Og så troede jeg jo egentlig, at jeg kunne været kommet i behandling på et privathospital med min forsikring. Som jeg altså ikke havde.

Læs artiklen Troede sig dækket af forsikringen i Danske Malermestre 

Foto Søren Hytting

Danske Malermestre
Islands Brygge 26, 5.
2300 København S
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK61834710
P nummer: 1003147310

Kontaktperson

Annika Ipsen
Kommunikationsansvarlig
+45 61779770 aip@malermestre.dk

Send til en kollega

0.047