23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Hør om TRÆ – et nyt kontorhus i træ på Sydhavnen i Aarhus

På Building Green Aarhus den 10.-11. april kan du opleve en spændende debat faciliteret af WE BUILD DENMARK, der handler om TRÆ – et epicenter for udviklingsprojekter.

Store og ambitiøse byggeprojekter kan være epicenter for adskillige udviklingsprojekter. Når udfordringer for ambitionerne opstår i planlægningen af et stort byggeri, kan man cut and run – eller bruge det som afprøvningsmulighed for potentiel udvikling.

TRÆ er ved at blive bygget på Sydhavnen i Aarhus og det er Danmarks højeste hybrid-træbyggeri på 78 meter og 20 etager. Noget af det særlige ved TRÆ er at materialerne er nøje overvejet og mange af dem genbrug. Bygge- og anlægsklyngen WE BUILD DENMARK står for en debat om TRÆ på Building Green Aarhus, hvor de har inviteret nogle af de vigtige aktører i projektet til en snak om de overvejelser, strategier og test, der ligger bag projektet. Det er nemlig et meget interessant projekt, ifølge Darma Duus, der er innovationskonsulent hos WE BUILD DENMARK:

- TRÆ er et fantastisk projekt at følge, fordi det søger at rykke grænserne og udvikle helt til kanten på så mange parametre som muligt. Jeg kalder det et epicenter for udviklingsprojekter, da der i byggeriet er givet plads til mange muligheder for udvikling. Vi har i WE BUILD DENMARK støttet tre projekter som får aktualitet og fod i virkeligheden via TRÆ – et om genbrug af branddøre, et om mere skaleringsparat genbrug af trægulve fra en større lokal nedrivning og et om vinduespartier bygget af overskuds glas. Men der er i byggeriet som helhed flere udviklingsprojekter inden for cirkulær økonomi og biobaserede materialer, end jeg har tal på, som er båret af udvikler og det tværgående bæredygtighedsteam, fortæller hun.

Vær med i en spændende debat

I TRÆ har der været mange knaster som er tilsat gå-på-mod og sund fornuft. Dette har resulteret i mange overvejelser, strategier, tests og erfaringer, som du kan være med til at tale om i debatten på Building Green Aarhus.

Debatdeltagere:
Henrik Kjærgaard-Phillipsen, projektchef, Kilden og Hindby
Christian Fundby Schou, leder, Advanced Product Development, DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut
Morten Boehm, butikschef/indkøber, GENBYG
Claus Blem, senior risikoingeniør, Gjensidige
Moderator: Darma Louise Duus, chef for cirkulære løsninger, Troldtekt

Vær med i debatten i Aarhus Congress Center. Tilmeld dig gratis her

 

 

Building Green / Insight Events ApS
Ørnevej 18, 1.
2400 København NV
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK24240371
P nummer: 1003747958

Kontaktperson

BG

Send til en kollega

0.062