23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Camilla Lindholm Gelmer er Danmarks dygtigste bygninsgmalerlærling

Camilla Lindholm Gelmer fra Marlenes Malerfirma i Varde vinder DM i Skills 2024 i Roskilde med fire point mere end nærmeste konkurrent i konkurrencen for bygningsmalerlærlinge.

I år vandt bygningsmalerlærling Camilla Lindholm Gelmer DM i Skills 2024 efter tre dages konkurrence i tapetopsætning, farveefterligning og farveharmoni, farvesætning af hele båsen, en fri opgave, en bunden Skills 2024-dekoration, træværk og maling på tid, som hun i øvrigt vandt på 28 minutter. Det har netop været opgaven på tid, der har været udslagsgivende for sejren.

Camilla Lindholm Gelmer vandt også Arbejdsmiljøprisen ved DM i Skills 2024 for at holde bedst orden i båsen og have de bedste arbejdsstillinger og værnemidler i hendes arbejde under konkurrencen.

Bygningsmalerlærling Camilla Lindholm Gelmer blev kåret sammen med 46 andre lærlinge fra forskellige erhvervsuddannelser, hvor 280 unge har dystet i mesterskabet ved Dyrskuepladsen i Roskilde. Der har i år været 47 konkurrencefag under årets DM i Skills, hvor folkeskoleelever, forældre og andre interesserede har myldret rundt for at se Danmarks unge håndværkertalent.

Overvældet, glad og stolt vinder
Årets dygtigste bygningsmalerlærling er i lære hos Marlenes Malerfirma ApS i Varde og går på Rybners i Esbjerg. 18-årige Camilla Lindholm Gelmer er overvældet, glad og stolt over sejren:

- Det er meget overvældende – og jeg havde ikke set det komme. Det har været lidt angstprovokerende med larm og så mange, der kigger på en. Men selvom det har været grænseoverskridende vænnede jeg mig også lidt til opmærksomheden, siger Camilla Lindholm Gelmer, der især vil huske sammenholdet og fællesskabet med de øvrige deltagere. De har holdt sammen og støttet hinanden, selvom de var konkurrenter.

Læs artiklen og se også hvem, der vandt kokurrencen blandt skilteteknikerne og autolakererne

Foto Søren Hytting

 

Danske Malermestre
Islands Brygge 26, 5.
2300 København S
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK61834710
P nummer: 1003147310

Kontaktperson

Annika Ipsen
Kommunikationsansvarlig
+45 61779770 aip@malermestre.dk

Send til en kollega

0.047