23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Sådan får du arbejdsglæden tilbage

Det kan være en hård opgave at lede en mindre virksomhed. Derfor vil en række fag-, branche- og erhvervsorganisationer i fællesskab hjælpe lederne i landets små og mellemstore virksomheder til bedre trivsel og resultater.

SMV-lederne kan nu gratis bruge et nyt digitalt værktøj til at løfte deres egen og deres ansattes trivsel i dagligdagen. Samtidigt får de baggrundsviden om, hvad deres egen og medarbejdernes trivsel betyder for virksomheders resultater, så de kan skabe attraktive arbejdspladser med et godt psykisk arbejdsmiljø.
 
Værktøjet er baseret på den nyeste internationale og nordiske forskning, som Jan Heiberg Johansen og Stine Rasmussen fra Aalborg Universitet har gennemgået. Resultatet viser, at det er nødvendigt at sætte lederen egen trivsel på dagsordenen, påpeger Jan Heiberg Johansen:
 
- Et vigtigt skift i disse år er, at lederes trivsel kommer på agendaen. Det gælder i dagligdagen i virksomhederne, hvor vi mærker en brændende interesse for at styrke lederes trivsel. Det kan vi se også se i forskningen i lederes trivsel, som stiger massivt i disse år. For nogle lyder det mærkeligt, at lederes trivsel er så vigtigt for virksomhederne. Det handler om, at ledere i trivsel er en genvej til bedre ledelse, til et skift i synet på ledelse henimod mere professionel og fælles ledelse. De tre værktøjer gør det enkelt at komme i gang med arbejdet.
 
Road-show kommer ud til virksomhederne
Opgaven i de kommende måneder bliver at få lederne i de små og mellemstore virksomheder til at bruge det gratis værktøj, som findes på internettet. Derfor er der planlagt en række road-shows til virksomheder og brancheorganisationer for at formidle tilbuddet. Hjælpen til lederne i de små og mellemstore virksomheder afsluttes i maj næste år med en konference, hvor erfaringer og resultater fra både organisationer og deltagere formidles.
 
En af organisationerne bag initiativet er Dansk Håndværk, som er arbejdsgiverforening for små og mellemstore virksomheder indenfor håndværk, byggeri og industri. Og her er rådet til ledere og ejerne af virksomhederne uanset branche klart:
 
- I nogle år har fokus været på at skabe gode arbejdspladser for medarbejderne. Det er naturligvis vigtigt, men måske er ledernes egen arbejdsglæde og trivsel blevet skubbet i baggrunden. Nu får de en gratis mulighed for at genskabe arbejdsglæden og engagementet med et professionelt redskab, som er lige til at gå til. Det kan bruges konkret, som det er, eller blot være inspiration til at man får taget fat på nogle af de ting, der forstyrrer eller gnaver af arbejdsglæde i dagligdagen. Den mulighed opfordrer vi bestemt til at bruge, siger direktør i Dansk Hånværk, Morten Frihagen.
 
Kan bruges gratis af alle
Alle kan bruge værktøjet, som findes på netsiden www.lederestrivsel.dk. Her er også tekster og korte videoer, der konkret forklarer, hvordan man bruger værktøjet, som består af tre dele: Et til lederen selv, et til ledergruppen og et til virksomheden som samlet organisation.
 
Organisationerne bag indsatsen er Ledernes Hovedorganisation, Forsikring & Pension, DJØF, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Håndværk, Dansk HR, Erhvervshus Sjælland, Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd og Business Lolland-Falster. Indsatsen er finansieret af Velliv Foreningen og er startet på initiativ af Jan Heiberg Johansen, selvstændig konsulent i Heiberg Ledelse, læring og analyse og ekstern lektor på Aalborg Universitet.
 

Dansk Håndværk
Islands Brygge 26
2300 København S
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK76065314

Kontaktperson

MF
Morten Frihagen
Direktør
mf@dhv.dk

Send til en kollega

0.032