23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Endnu en kobberdækker udklækket til faget

Kenneth har gennemført sin læretid og bestået sin svendeprøve med topkarakteren 12. "Kenneth havde hørt, at man skulle i lære hos os for at blive rigtig dygtig til at lave kobbertag," siger Brian Toft. Dette rygte er vi som virksomhed stolt af.

Hos Toft Kobber AS deltager lærlinge aktivt i forskellige projekter og arbejder ikke kun på værkstedet. Denne praksis gavner både lærlingen og virksomheden, da det muliggør ansættelse af veluddannede svende efter endt læretid.
Svendene, der er uddannet internt, har en dyb indsigt og viden om kobberfaget, som er afgørende for projektarbejdet, kvaliteten og overlevering af fagligheden til fremtiden.

Toft Kobber AS har altid betragtet det som en vigtig opgave at uddanne nye hænder inden for kobberfaget. Firmaet har gennem tiden uddannet flere lærlinge og har en særlig metode og interesse i at videreføre kvalitet, færdigheder og faglig viden til kommende generationer.

Krav til en god kobbersvend?
For at blive en god kobbersvend kræves det, at man dagligt yder sit bedste både i håndværk og faglighed samt bidrager positivt til arbejdsmiljøet. Kobberarbejde kræver stor tålmodighed, tid og viden om, hvordan man sikrer, at det holder tæt i over 100 år. Selvom et kobbertag kan se simpelt ud fra jorden, er det ofte udfordrende at udføre korrekt.

Fra lærling til svend
Kenneth er en stille ung mand, der viser sin begejstring for arbejdet gennem sit engagement. Censorpanelet ved svendeprøven var enige om, at Kenneth havde opnået et fagligt niveau, der fortjente et flot 12-tal. Svendestykket blev udført i zink på Roskilde Tekniske Skole i februar.

Kenneth har deltaget i projekter som Fangetårnet på Frederiksborg Slot, Frederiksberggade 1, Cigaren på Kofoeds Skole, Børsen og Grundtvigskirken.
"Alle de opgaver, jeg har været med på, er renoveringer, som har hver deres teknikker og unikke løsninger," siger Kenneth og tilføjer, "Jeg føler mig heldig og ydmyg over at lære håndværket med kobberdækning."

I skoleperioderne arbejdede Kenneth med andre materialer, især zink, som kræver forskellige teknikker i forhold til kobber.
"Her var det mine klassekammerater, som havde hjemmebanefordel," siger Kenneth og nævner, at der var lidt misundelse fra de andre lærlinge, når han fortalte om sit arbejde ude på projekter.

Arbejdet med kobber kræver tid og tålmodighed, og det lykkes ikke altid i første forsøg. Dette har Kenneth erfaret i de fire år, han har været i lære hos Toft Kobber AS.

Kenneth var med på taget af Børsen
Kenneth var blandt de kobberdækkere, der arbejdede på kobbertaget, da branden brød ud den tirsdag morgen.
Han deltog i renoveringen af kobbertaget, hvor han var med på og af i 1,5 år. Opgaven på Børsen er en drømmeopgave for både svende og lærlinge, en mulighed, man kun drømmer om at få i sin karriere.

"Jeg havde glædet mig til stolt at vise både fremtidige børn og børnebørn taget på Børsen" afslutter Kenneth.

Se mere til Kenneth på YouTube: Klik og se mere her

-------------------------------------------------------
TOFT KOBBERS AS SPECIALER:

- Ypperste speciale er udskiftning eller nyopførsel af de gamle kvadder inddækkede kobbertage.
- Facadedækning og tagarbejde i kobber.
- Indfarvning af den reparation vi har udført, så den ligner det gamle.
- Renoveringer af nedslidte skiffer-, zink- og kobbertage.
- Underleverandører til forskellige kunstnere, som har haft brug for noget specielt kobber-arbejde.
- Kunsthåndværk i kobber og messing.
- Skilte, logo og special-opgaver inden for zink, kobber og messing.

Se mere på vores hjemmeside eller på Youtube.
Læs vores ESG her.

Toft Kobber AS
Strandpromenaden 6
4040 Jyllinge
Roskilde Kommune
Danmark
CVR nummer: DK43360698
P nummer: 1028376290

Kontaktperson

Brian Toft Hansen
Direktør
+45 47100470 brian@toftkobber.dk

Send til en kollega

0.203