23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Klimaforandringer får rekordmange danskere til at efterspørge omfangsdræn

Fremtiden byder på vildere og vådere vejr, og det betyder, at behovet og interessen for klimasikring af de danske boliger aldrig har været større. Nye tal fra Energihjem.dk og 3byggetilbud.dk viser massiv efterspørgsel på omfangsdræn hos private boligejere. For at imødekomme danskernes behov for at beskytte boligen mod vind og vejr, lancerer Energihjem.dk et nyt univers i samarbejde med Danske Bank, som skal hjælpe boligejere med at klimatilpasse boligen.

Klimaforandringernes konsekvenser i form af længere nedbørsperioder, kraftigere regnskyl og stigende grundvandsniveauer skaber et akut behov for klimatilpasning af de danske boliger. Behovet kan tydeligt spores i opgavetallene hos Energihjem.dk og 3byggetilbud.dk, der er landets førende platform indenfor renoveringsopgaver. I årets første 6 måneder har opgaveformidleren oplevet en vækst på hele 161 procent i antallet af forespørgsler på omfangsdræn sammenlignet med samme periode sidste år.

Større opmærksomhed på klimatilpasning

Omfangsdræn er en effektiv løsning til at beskytte boliger mod indtrængende vand og fugtskader, hvilket stadig bliver mere relevant i takt med, at klimaforandringerne gør sig gældende. Den markante stigning i efterspørgslen vidner om, at danskerne i højere grad søger at sikre deres boliger mod fremtidige vejrforhold.

Maria Carlsen, kommunikationschef hos Energihjem.dk, udtaler:

"Vi ser en tydelig tendens i, at flere og flere husejere ønsker at beskytte deres ejendomme mod de øgede vandmængder. Omfangsdræn er en effektiv løsning, der kan forhindre store skader og dyre reparationer i fremtiden. Vores data viser, at bevidstheden om behovet for klimasikring er steget markant, og vi forventer, at denne udvikling vil fortsætte."

Flere danskere vil sikre boligen fremover

Klimaforandringerne medfører blandt andet flere skybrud, mere nedbør, stormflod og mere ekstremt vejr, hvilket får boligejerne til at blive langt mere opmærksomme på, hvor modstandsdygtig deres bolig er overfor de ændrede vejrforhold. Og det er en tendens, som Maria Carlsen opfordrer flere boligejere til at gøre sig tanker om:

"Det er vigtigt, at husejere tager hånd om klimatilpasning i tide. Ikke alene for at beskytte deres investering, men også for at sikre et sundt indeklima. Vi opfordrer derfor alle boligejere til at overveje klimasikringstiltag som eksempelvis omfangsdræn for at være bedst muligt rustet mod fremtidens vejrforhold."

En omkostningsfuld affære

Med svimlende priser som hurtigt kan overstige 150.000 kroner for etablering af et omfangsdræn, er klimatilpasning en stor udgift for mange boligejere. Derfor har Energihjem.dk indgået et samarbejde med Danske Bank i et nyt digitalt univers. Her tilbydes lån med en attraktiv rente og uden betaling af lånesagsgebyrer, når pengene går til klimatilpasning af boligen som eksempelvis omfangsdræn, højvandslukke, faskiner eller etablering af et grønt sedumtag.

I det nye univers på Energihjem.dk finder boligejere desuden information om klimatilpasningsløsningerne, som findes på markedet. Informationen præsenteres i øjenhøjde, hvor hver løsning gennemgås, priser præsenteres, og så er det muligt at invitere en fagmand med på råd og få håndværkertilbud på klimatilpasningsprojektet.

FAKTA

- Når 1. halvår af 2024 sammenlignes med samme periode sidste år, så ser 3byggetilbud.dk og Energihjem.dk en vækst på 161 procent i antallet af henvendelser vedrørende omfangsdræn. 
- Bliv klog på klimatilpasning skal hjælpe danske boligejere med at klimatilpasse deres bolig. Her kan de hente viden og inspiration om de forskellige løsninger, og samtidig tilbyder Danske Bank finansiering på attraktive vilkår til klimatilpasningen

3byggetilbud.dk A/S
Antonigade 4, 4.
1106 København K
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK26832624
P nummer: 1009391483

Kontaktperson

MC
Maria Carlsen
Kommunikationschef
+45 26740636 mac@3byggetilbud.dk

Send til en kollega

0.078